Champions League-ballade kan afgøre UEFA-valget

Præsidentkandidaterne kommer til København, hvor DBU's formand er hamrende utilfreds med, at den nye struktur er vedtaget uden debat eller afstemning

Jesper Møller er stærkt utilfreds med, at stærke kræfter i UEFA i nattens mulm og mørke har vedtaget en ny CL-struktur, der tilgodeser de største klubber. Foto: Lars Poulsen
Jesper Møller er stærkt utilfreds med, at stærke kræfter i UEFA i nattens mulm og mørke har vedtaget en ny CL-struktur, der tilgodeser de største klubber. Foto: Lars Poulsen

Om halvanden uge i Athen skal UEFA vælge en ny præsident som afløser for den skandaliserede og korruptionsdømte Michel Platini.

Tre mand har meldt sig som kandidater, Michael van Praag fra Holland, Angel Villar Llona fra Spanien og Aleksander Ceferin fra Slovenien.

På torsdag kommer alle tre til København, hvor de på hotel Hilton i lufthavnen vil præsentere deres programmer for de nordiske fodboldforbund.

Selv om DBU’s formand Jesper Møller har været med til at støtte Aleksander Ceferins kandidatur, er det ikke ensbetydende med, at sloveneren ender med at få den danske stemme.

Meget afhænger blandt andet af, hvordan Ceferin og de to øvrige kandidater forholder sig til den nye Champions League-struktur, der blev vedtaget i UEFA i forrige uge. Sjovt nok over hals og hoved og blot tre uger før en ny præsident var på plads.

I Jesper Møllers øjne bliver det nu meget vanskeligere for danske hold at kvalificere sig til gruppespillet, hvor de rigtig store penge venter.

- Jeg er hamrende utilfreds med det, der er sket omkring Champions League. Ingen havde set det komme, der var ingen forudgående debat, men nogen har altså styret det igennem, siger Jesper Møller.

To af de tre præsidentkandidater sidder i UEFA’s eksekutivkomite, hvor sagen er blevet hastet igennem. Villar som fungerende præsident for UEFA og van Praag som mangeårigt medlem.

- Det er klart, at jeg vil spørge Villar om, hvordan det her er foregået. Og hvad gjorde van Praag ved det, og hvorfor var der ikke nogen afstemning?

- Aleksander Ceferins holdning til Champions League-spørgsmålet kender jeg heller ikke. Den må han gøre rede for i København, siger Jesper Møller.

Han lægger ellers ikke skjul på, at han ser Ceferin som det friske pust og som en mand, han på mange måder deler værdier med.

Derfor kan balladen om Champions League blive helt afgørende for hvordan ikke bare DBU, men også de øvrige nordiske lande stemmer.

For Jesper Møller er ikke ene om at mene, at de store lande og de store klubber endnu engang har raget til sig på bekostning af de mindre nationer. Der kan blive hedt på Hilton på torsdag.

SÅDAN ER DEN NYE CL-STRUKTUR:

De fire bedste fodboldligaer i Europa får hver fire garanterede pladser i Champions League-gruppespillet fra sæsonen 2018/2019.

Under det nuværende system har de tre bedste europæiske fodboldligaer, Spanien, England og Tyskland, tre garanterede pladser hver.

Den fjerdebedste europæiske fodboldliga, som lige nu er Italien, har kun to garanterede pladser i gruppespillet og en enkelt plads i playoff-runden.

Det er UEFA-koefficienten, der afgør, hvordan en liga rangeres.

Ændringerne kommer i kølvandet på, at de største europæiske klubber endnu engang har truet med at danne en såkaldt 'Superliga' uden om UEFA.

UEFA oplyser, at der ikke ændres ved Champions League-formatet i forhold til, hvordan det er i dag. Der er en kvalifikationsrunde efterfulgt af et gruppespil med 32 hold, som efterfølges af en knockout-fase.

UEFA meddeler endvidere, at der fremover vil være fire pladser i gruppespillet, som er sikret til mesterholdene fra mindre lande, der må gennem kvalifikationsspillet for at komme til gruppespillet. Det er en reducering i forhold til de fem pladser, der er i dag.

Desuden mister mesterholdene fra nr. 11 og 12 på UEFA’s liste deres direkte plads i gruppespillet.

TRE MAND SLÅS OM PLATINIS STOL:

1) DEN SPANSKE SØLVRÆV

Villar Llona til højre, som her er i selskab med korruptionsdømte Platini, efterforskes for deltagelse i valgsvindel. Foto: AP
Villar Llona til højre, som her er i selskab med korruptionsdømte Platini, efterforskes for deltagelse i valgsvindel. Foto: AP
 

Den 66-årige spanske jurist, Angel Maria Villar Llona skriver i sit valgprogram, at han går ind for åbenhed og gennemskuelighed. I virkelighedens verden står han for det stik modsatte.

Han blev præsident for det spanske fodboldforbund i 1988, og er siden hvert fjerde år blevet genvalgt med stemmetal, der vil få en østeuropæisk diktator til at blive grøn af misundelse.

Villar Llona blev medlem af UEFA’s eksekutivkomite i 1992, han blev vicepræsident i 2000 og tidligere i år blev han fungerende præsident, da Michel Platini blev udelukket på grund af korruption.

Den spanske sølvræv sidder også i FIFA’s eksekutivkomite, som nu hedder en bestyrelse. Her har han været vicepræsident siden 2002 og har således været tæt på alle svinestregerne.

Han er selv blevet beskyldt for at deltage i et ulovligt stemmebytteri med Rusland, da VM i 2018 og 2022 skulle placeres. Den sag efterforskes for tiden af det schweiziske politi og det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Da FIFA lavede deres egen undersøgelse af de mange anklager om korruption i forbindelse med de to førnævnte slutrunder, nægtede Villar Llona at lade sig afhøre af den amerikanske efterforsker, Michael Garcia. Den vægring kostede Villar Llona en bøde på 170.000 kroner.

Spanieren har på trods af de mange skandaler hele tiden forsvaret både Sepp Blatter og Michel Platini – også efter, at deres gerninger er blevet kendt.

Senest har Villar Llona forceret beslutningen om den nye Champions League-struktur igennem UEFA’s eksekutivkomite uden nogen form for debat eller diskussion.

2) DEN SLOVENSKE FAVORIT

Ceferin til venstre, der her ses med FIFA's præsident Gianni Infantino, er favorit til at blive ny præsident for UEFA. Foto. AP
Ceferin til venstre, der her ses med FIFA's præsident Gianni Infantino, er favorit til at blive ny præsident for UEFA. Foto. AP
 

Der var næppe mange uden for UEFA’s kreds, der kendte Aleksander Ceferin, før vi i begyndelsen af juni fik smidt en pressemeddelelse fra de nordiske fodboldforbund i hovedet.

Således skrev det norske forbund den 3. juni: Norge, Sverige, Finland og Danmark ønsker Aleksander Ceferin som ny UEFA-præsident.

Det viste sig dog at være en stramning. Jesper Møller fra DBU fik i hver fald travlt med at betone, at man i første omgang kun støttede Ceferins kandidatur.

Det gjorde de nordiske lande, før Ceferin havde meldt sig som kandidat, og før han overhovedet havde skrevet et valgmanifest.

Nu er han kandidat, den 48-årige advokat fra Llubljana i Slovenien. Men stadig er han forholdsvis ukendt, og man bliver ikke meget klogere på ham ved at læse hans valgoplæg. Ud over at han taler slovensk, engelsk, italiensk, serbisk og kroatisk.

Men ikke russisk, selv om hans advokatkontor, som hans far stiftede, har en hjemmeside på russisk.

Rusland er en stor spiller i fodboldverdenen. Så da de nordiske lande havde tilkendegivet deres støtte til Ceferins kandidatur, ilede han til Moskva, hvor han fik opbakning fra den forhærdede russiske sportsminister Vitaly Mutko, som også er præsident for det russiske fodboldforbund.

Ved mødet i Moskva havde Mutko samlet 12 andre lande, der også vendte tommelfingeren op for Ceferin. Siden har Ungarn, Irland, Italien og Tyskland meldt deres støtte.

Der skal 28 stemmer til for at blive valgt. Hvis de fire nordiske lande, Mutkos 13 og de fire tilløbere alle stemmer på Ceferin, er han oppe på 21. Det gør ham til favorit. Men der er stadig lang tid til den 14. september, hvor det hele afgøres i Athen.

3) DEN RUTINEREDE HOLLÆNDER

Van Praag har et stærkt program, men han kan kun sidde i en kort periode. Foto: Lars Poulsen
Van Praag har et stærkt program, men han kan kun sidde i en kort periode. Foto: Lars Poulsen
 

Egentlig opfylder hollandske Michael van Praag stort set alle de krav, man kan stille til en ny præsident for UEFA. I hvert fald når man læser hans valgmanifest.

De rige klubber skal ikke have lov til at splitte UEFA. Der skal være sammenhold og solidaritet. Og åbenhed om alt. Dagsordener, referater, lønninger. Og ingen skal kunne sidde mere end 12 år på nogen post i UEFA.

Han vil samarbejde med alle, også spillernes og fansenes organisationer.

Han vil kæmpe mod racisme og homofobi, og kvindernes fodbold skal udvikles.

Sportens mange penge skal fordeles mere ligeligt, og der skal især sættes ind i de områder i Syd- og Østeuropa, hvor der i dag er et økonomisk og spillemæssigt efterslæb.

Pengene skal investeres i fodbold og ikke i dyre pamperrejser, glittede magasiner og store markedsføringsprogrammer.

Han vil også gøre op ned børnehandlen i europæisk fodbold. Ingen under 18 år må kunne sælges.

I dag ser vi mange hold i England stille op uden engelske spillere på holdet. Van Praag ønsker at en professionel klubs trup fremover skal bestå af mindst 11 hjemmefødninger.

Problemet for van Praag er, at han er 68 år. Det betyder, at han på grund af UEFA’s aldersregler kun kan sidde i ganske kort tid. Og da vi er langt inde i Michel Platinis oprindelige præsidentperiode betyder det to og et halvt år.

Er der værd at satse på en mand, som kun kan sidde så kort tid? Det er en tanke, som DBU og de andre nordiske lande gør sig.

Et andet problem er, at van Praag har siddet i UEFA’s eksekutivkomite siden 2000 uden at have gjort det store væsen af sig. Man hørte ham heller ikke protestere i forrige uge, da UEFA lavede den nye Champions League-struktur, som hverken er solidarisk eller tilgodeser de mindre lande.

Se også: Er DBU gået i fælden? I alliance med Putin

Nu stivner smilet. Platini er færdig. Foto: AP Jan Jensen - 10. maj. 2016 - kl. 07:38 'Råddenskaben består i UEFA'

Se også: Grådig diktator: Den magtbegærlige FIFA-præsident

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere