Corona-aflysninger på stribe: Her fejler sporten

Sportsarrangementer bliver aflyst på stribe i disse dage, men fokus kan ikke være på ærgrelsen over de aflyste events, mener en dansk forsker i sportsøkonomi

De tomme tribuner var ikke til undgå, da Inter mødte Ludogorets i Europa League. Foto:  Pool via Reuters  /Ritzau Scanpix
De tomme tribuner var ikke til undgå, da Inter mødte Ludogorets i Europa League. Foto: Pool via Reuters /Ritzau Scanpix

Det vælter ind med aflysninger i sportens verden.

Frygten for coronavirussen har taget et solidt greb i de fleste afkroge af sportens univers, og selv de største events som f.eks. EM i Fodbold og sågar OL kan være i fare.

De mange aflysninger gør ondt lige nu, men hovedaktørerne som klubber, forbund og rettighedshavere skal tænke længere frem i tiden, mener forsker i sportsøkonomi ved UCN Kenneth Cortsen.

- På kort sigt har det helt sikkert en rimelig grad af indflydelse. Aflyste events skaber noget kompleksitet i forhold til event- eller kampkalendere, men på den lange bane skal sporten nok overleve. Den vigtigste pointe er den læring, det giver. Der er ting, der vigtige end sport: Sundhed, sikkerhed og menneskeliv er rangeret over. Men sport er også blevet professionaliseret og kommercialiseret via blandt andet stor passion og globalisering, hvilket inkluderer stort pengeflow, siger Kenneth Cortsen.

- Det handler nu om at vise en sympati over for især kineserne og fremvise, at der er ting, der er vigtigere end sport. Koncentrationen har været meget på, hvad gør vi nu, hvor der skal aflyses kampe. Det er en problemstilling i forhold til det menneskelige.

- Det er blevet et money game, hvor pengestrømmene dikterer slagets gang. Det belyser desuden vigtigheden af det samarbejde, som rettighedshavere og de rette myndigheder skal få til at virke.

- Men aflysningerne er bare et vilkår. Sporten skal nok komme tilbage, og den får endnu større problemer på sigt, hvis de ikke tager hensyn til sundhedsituationen og viser respekt for, at sporten bliver sekundær i sådan en situation.

Forhåbentlig kan Åge Hareide råde over alle sine spillere til de to testkampe. Foto: Lars Poulsen
Forhåbentlig kan Åge Hareide råde over alle sine spillere til de to testkampe. Foto: Lars Poulsen
 

Fodboldlandskampe
Lige nu anbefaler Sundhedstyrelsen, at man bliver hjemme i to uger, hvis man kommer fra et af de særlige risikoområder. Der er blandt andet tale om Norditalien, hvor en lang række danske landsholdspillere huserer.

DBU holder nøje øje med situationen.

De danske spillere har kampe helt frem til 22. marts, og landskampen mod Færøerne skal spilles 27. marts. Matematikken siger, at de spillere selvfølgelig ikke kan nå at holdes isoleret 14 dage.

Jens Stryger Larsen, Udinese, Peter Ankersen, Genoa, Simon Kjær, Atalanta, Lasse Schöne, Genoa, Andreas Cornelius, Parma og Christian Eriksen, Inter, spiller alle i Norditalien.

Organisation for alle professionelle fodboldspillere FIFPro er blevet kontaktet af spillere, der er bekymret for deres helbred. FIFPro fortæller, at der har været tale om at udsætte forskellige landskampe. Danmarks næste kamp er hjemme mod Færøerne, men derefter venter England, som få dage inden har planlagt en hjemmekamp mod Italien, som er et af de europæiske lande, der som nævnt er allermest påvirket af virussen.

FCK er ikke mega bange. Foto: Jens Dresling/Polfoto
FCK er ikke mega bange. Foto: Jens Dresling/Polfoto
 

Superliga
I Superligaen har der ikke været anledning til at aflyse kampe eller spille uden tilskuere. Der manes til ro herfra.

- Det er ikke noget, vi går og er mega bange for. Vi kan ikke pakke os ind, men vi tænker os selvfølgelig om og følger Sundhedsstyrrelsen anbefalinger, siger Jes Mortensen, der er kommunikationschef hos FCK, til Tipsbladet.

Proceduren er også klar, hvis en skulle blive smittet.

-Vi har læger tilknyttet, som tjekker spillerne. De ved præcis, hvad de skal gøre, hvis situationen skulle opstå, slutter Jes Mortensen.

Divisionsforeningen har ikke haft anledning til at aflyse endnu.

- Hvis vi hører andet fra sundhedsmyndighederne, følger vi op på det og vender tilbage til klubberne, siger turneringschef Peter Ebbesen ifølge Jyllands-Posten.

Juventus-fans med masker til Champions League-dyst. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Juventus-fans med masker til Champions League-dyst. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
 

Champions League
Verdens største klubturnering bliver også ramt.

Den spanske sundhedsminister, Salvador Illa, melder således, at al sport, der involverer massiv tilstrømning fra risikoområder som Norditalien, Sydkorea, Japan, Kina, Iran eller Singapore skal spilles uden tilskuere.

- Det giver ingen mening, at der skal komme store grupper af mennesker fra steder, hvor de samme sportskonkurrencer er begrænset, siger Illa ifølge AS.

Det betyder, at returopgøret i Champions Leagues ottendelsfinale 10. marts mellem Valencia og Atalanta skal spilles uden tilskuere.

Det samme er tilfældet med Europa League-kampen 19. marts mellem Getafe og Christian Eriksens Inter.

Der er stort fokus på OL lige nu. Foto: Stoyan Nenov/Ritzau Scanpix
Der er stort fokus på OL lige nu. Foto: Stoyan Nenov/Ritzau Scanpix
 

OL
Skulle coronavirussen umuliggøre OL-afholdelse i juli og august, kan det skubbes til senere på året. Det siger Seiko Hashimoto, der er OL-minister i Japan.

- Kontrakten lyder, at legene skal afholdes i 2020. Det kan godt tolkes som om, der er mulighed for en udsættelse, siger han ifølge Reuters.

Chefen for verdenssundhedsorganisationen WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, siger, at det vil være for forhastet at tage en beslutning om at udskyde eller aflyse OL på nuværende tidspunkt.

- Det er for tidligt at tage en beslutning om det nu. Jeg har stor tiltro til de japanske arrangører, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa med henvisning til landets indsats mod at forhindre spredning af coronavirusset.

Den danske chef de mission i Danmarks Idrætsforbund (DIF), Søren Simonsen, var for nylig Japan sammen med sportscheferne fra de respektive forbund, og der var der godt styr på situationen, fortæller han.

-  I Japan er der ikke den store corona-hype. Det fyldte overraskende lidt. Når myndighederne i Japan kommer med en udmelding, har man en befolkning, der lever op til anbefalingerne. De tager forrygende godt hånd om corona, siger Simonsen.

Sommer-OL skal efter planen skydes i gang 24. juli.

Se også: TV2-ekspert stopper: 'Jeg kommer sgu til at savne det'

Se også: Sportstjerner fanget på kyssebillede

Se også: MMA-kæmper brystopereret - deler modigt topløst billede

Her er studentermedhjælperens bud på et hold til runde 3. Kan du slå det? Foto: Screenshot Sport og Spil Super-managers råd: Investér i ham med det samme

9 kommentarer
Vis kommentarer