Bare fordi, at man har passeret de 105 år, betyder det ikke, at man ikke kan træde hårdt i pedalerne. Det har den 105-årige franskmand Robert Marchand netop bevist, da han satte ny verdensrekord i 105-årsklassen og kørte 22,5 kilometer i løbet af kun en time. Den imponerende rekord blev taget på den kendte Saint Quentin en Yvelines-velodromen i udkanten af Paris. Det var også her, at man i 2015 arrangerede VM i banecykling.
Iført en stramtsiddende lilla og gul cykel-dragt fik den aldrende franskmand i den grad sat fart i cyklen, og han var selvfølgelig ekstremt lykkelig, da han efter en time passerede målstregen til stor jubel for tilskuernerne i velodromen i udkanten af Paris.
Robert Marchand fik fortjente klapsalver og kys på kinden efter sin imponerende præstation. Men personligt var Robert Marchand dog ikke selv helt tilfreds. For tre år siden kørte han nemlig 26,9 kilometer på en time, en tid, der stadig er verdensrekord i årsklassen 100+.
TV: 102-årig cyklist sætter ny verdensrekord
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.