6-dagesløb genopstår i ny arena

Det traditionsrige seksdagesløb vil fremover blive afviklet i Royal Arena, hvor løbet vil blive afholdt fra 2021

Hvad betyder det for løbet, at det fremadrettet skal afvikles i Royal Arena? Ekstra Bladets Brian Askvig analyserer.

Skuffelsen over seksdagesløbets aflysning i 2020 varede kort for de mange cykelfans landet over. Fremover vil løbet nemlig blive afviklet i Royal Arena med start fra 2021.

Det er ellers kun et døgn siden, at Michael Sandstød meldte ud, at løbet i 2020 var aflyst som følge af personlige årsager, og det skabte hurtigt stor ærgrelse hos mange cykelglade danskere.

Men løbet er kommet for at blive, understreger den administrerende direktør for Royal Arena, Dan Hammer.

Derfor glæder han sig over, at den københavnske superarena med plads til op mod 15.000 tilskuere har fået mulighed for at bære fanen videre fra Michael Sandstød og Ballerup Super Arena.

- Jeg har i længere tid haft en konstruktiv dialog med Michael Sandstød, der i syv år med succes har arrangeret seksdagesløbet i Ballerup Superarena. Vi er enige om, at det er på tide, at løbet vender tilbage til København, hvor det startede tilbage i 1934.

- Heldigvis deler Royal Unibrew vores ønske om at genskabe den traditionelle københavnerbegivenhed, og det er ikke mindst takket være dem, at drømmen går i opfyldelse, siger Dan Hammer i en pressemeddelelse.

Også Michael Sandstød, der i mange år indtil nu har stået i spidsen for afviklingen af 6-dagesløbet, glæder sig over, at det traditionsrige danske cykelløb vender tilbage under nye træbjælker.

- Med flytningen fra Ballerup til København bliver 6-dagesløbet tilgængeligt for langt flere mennesker, hvilket åbner nye muligheder for både løbet og dansk banecykling. Den sportslige ambition er stadig at præsentere de længste jagter og det hårdeste 6-dagesløb i verden, siger Michael Sandstød.

Seksdagesløbet blev afviklet for første gang i 1934 og blev i en række år afholdt en gang om året i Forum i København. En enkelt gang er det traditionsrige cykelløb også blevet afholdt i Brøndby Hallen i 1998.

I 2002 lagde Ballerup Superarena så gulv til seksdagesløbet for første gang, og siden 2005 er løbet blevet afholdt hvert år uden afbrydelser indtil 2019, som i denne omgang blev det sidste i Ballerup.

Se også: Aflyser dansk 6-dagesløb

Se også: Kæmpe skandale: Indrømmer indkøb af ulovligt stof

Se også: Fuglsang tester nyt hovedmål: - Jeg elsker det

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere