6800 meter helvede i Touren

Tre brostenssektorer fra 'Helvedet i Nord' - forårsklassikeren Paris-Roubaix - indgår også i årets Tour de France, hvor de i alt 6,8 kilometer på brosten skal overvindes på fjerde etape

Jakob Fuglsang fører sin holdkaptajn Vincenzo Nibali frem mod mål på den drabelige brostensetape i Tour de France sidste år. (Foto: Claus Bonnerup).
Jakob Fuglsang fører sin holdkaptajn Vincenzo Nibali frem mod mål på den drabelige brostensetape i Tour de France sidste år. (Foto: Claus Bonnerup).
Følg Cykling

Den nok mest underholdende etape i sidste års Tour de France var brostensetapen fra Ypres til Arenberg-Porte du Hainaut, hvor Jakob Fuglsang og Vincenzo Nibali tonsede hen over smattede brosten i en overraskende og beundringsværdig magtdemonstration i uvant terræn.

Noget tilsvarende kan man håbe på i år - i det mindste har Tour-arrangør ASO gjort sit til, at løbets første uge atter byder på drama. Årets fjerde etape fra Seraing til Cambrai byder atter på brosten, og cirka halvdelen af Tourens 13,3 kilometer på brosten udgøres af tre sektorer fra den berømte og berygtede forårsklassiker Paris-Roubaix.

Afrikansk hold får wildcard til Tour de France

Det drejer sig om sektorerne

Quiévy (3700 meter)

Saint-Python (1500 meter) og

Verchain-Maugré (1600 meter).

Derudover skal Tour-rytterne overvinde fire brostensstrækninger - såkaldte pavéer - nemlig:

Gouy (1800 meter)

Famars (1200 meter)

Saulzoir (1200 meter) og

Carnières (2300 meter).

Froome: Derfor gør Contador mig bedre

I Paris-Roubaix, som køres 12. april, er der ikke færre end 27 brostensstrækninger på i alt 52,7 kilometer. Derudover skal 200 kilometer køres på mere overkommeligt underlag. Årets rute er identisk med ruten fra 2013, da schweizeren Fabian Cancellara vandt.

Den brutale forårsklassiker har flere tilnavne, hvoraf 'Helvedet i Nord' nok er det mest kendte. Oprindeligt var navnet dog ikke hæftet på selve løbet, men i stedet på det landskab, løbet snoede sig igennem.

Første Verdenskrig henlagde store arealer i Nordfrankrig øde, sønderskudte og overstrøede med efterladt krigsmateriel, og da løbet skulle genoptages aflagde en reporter i selskab med den legendariske Tour-rytter Eugène Christophe området et besøg. Da var det, at Christophe udbrød: 'Dette er virkelig helvedet i nord'.

Siden blev navnet snarere knyttet til de strabadser, rytterne udsætter sig selv for i det benhårde løb.

Tour-vinder lancerer sit eget cykelhold

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt