Annonce:
Annonce:

Åbner for stor rolle til Vingegaard

Jonas Vingegaards rolle i Tour de France bliver defineret nærmere i december, afslører sportsdirektør

Jonas Vingegaard (til venstre) blev i sommer nummer to i sit første Tour de France efter den slovenske vinder Tadej Pogacar. Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix
Jonas Vingegaard (til venstre) blev i sommer nummer to i sit første Tour de France efter den slovenske vinder Tadej Pogacar. Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Cykling

Jonas Vingegaard og Primoz Roglic kan dele rollen som kaptajn for Jumbo-Visma i Tour de France, der starter med tre etaper i Danmark til sommer.

Det afslører holdets sportsdirektør, Merijn Zeeman, i et interview med Cyclingnews.

Ifølge Zeeman lægger man netop i disse uger planer for 2022-sæsonen.

- Vi arbejder stadig med det, men alle ved, at Tour de France er det vigtigste løb for Jumbo-Visma. Det betyder, at vi planlægger at stille et så stærkt hold som muligt.

- Jeg siger ikke, at Primoz og Jonas kommer til at lede holdet i Tour de France, men for alle, der følger cykling, vil et sådant valg ikke være nogen kæmpe overraskelse. Men vi har ikke taget den endelige beslutning endnu, siger Zeeman.

Vingegaard indledte i sommer Tour de France som hjælperytter for Primoz Roglic. Men sloveneren udgik efter et styrt, og Vingegaard overtog kaptajnsrollen.

Og i sit første Tour de France kørte rytteren fra Glyngøre meget overraskende sig til en andenplads efter Tadej Pogacar.

Ledelsen, trænerne og rytterne hos Jumbo-Visma skal holde flere møder i november og december, inden rollerne i 2022 bliver fordelt.

Men allerede nu tegner der sig et billede, erkender Zeeman.

- Vi har haft adskillige snakke med Primoz og Jonas. De er begge ambitiøse i forhold til Touren, så det vil være logisk (at dele kaptajnsrollen, red). Men vi tager den endelige beslutning i de kommende uger, siger Jumbo-Visma-chefen.

Ifølge Cyclingsnews vil Jumbo-Visma 23. december løfte sløret for blandt andet holdets planer for Tour de France ved en præsentation i Amsterdam.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er reelt straffrit at sjofle almindelige menneskers hårdt tjente penge bort
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: