Årets mest læste: Vågnede nøgen - troede jeg skulle dø

Den gruopvækkende historie om den tilfangetagne cykelrytter Nathalie Birli blev en af de mest læste sportshistorier på Ekstrabladet.dk i 2019

Den professionelle cykelrytter og triatlet Nathalie Birli var ude for en helt forfærdelig oplevelse. Privatfoto
Den professionelle cykelrytter og triatlet Nathalie Birli var ude for en helt forfærdelig oplevelse. Privatfoto

Sårene fra armkirurgien er næsten helet, men de mentale slipper cykelrytteren Nathalie Birli nok aldrig af med.

Hun forsvandt i sommer, da hun blev taget til fange af en psykisk syg mand, og da hun slap fri, kunne hun til skræk og rædsel fortælle, hvad hun havde oplevet. Historien om den undslupne sportskvinde blev en af de mest læste sportshistorier på Ekstrabladet.dk.

Et par måneder efter den traumatiske episode tog hun med mediet RTL tilbage til stedet, som nok fremover vil hjemsøge hendes tanker.

Hun husker, at hun blev påkørt og væltede. Dernæst vågnede hun i gerningsmandens hus og var nøgen og bundet fast.

- Han prøvede at kvæle mig. Først i badet, derefter pressede han min mund og næse med en klud, siger hun til RTL.

Den 27-årige kunne takke sin stærke krop for, at hun fik kæmpet så hårdt imod hans vold.

Det var dog ikke fysikken, der fik hende løs, men talegaverne. Tidligt kom det frem, at hun havde komplimenteret hans smukke orkideer og vundet hans tillid. Senere i forløbet fik hun overtalt ham til en løsladelse under påskud af, at de kunne sige, at hun havde været ude for en ulykke, hvor han så havde reddet hende.

Her er cykelrytterens tak direkte fra hospitalet

I et december-interview med RTL har hun berettet, at den samtale tog syv timer.

Overtalelsesevnerne kom dog ikke ud af det blå, for Birli havde i forbindelse med sine sportsstudier haft masser af psykologi-undervisning, og det kom hende til gode.

Tilbage ved deres mødested erkender den professionel fra det østrigske cykelhold Vitalogic Astrokalb Radunion Nö, at hun kan blive bange. Eksempelvis havde hun et møde med en tigger, hvor hun gik helt i baglås.

- Jeg vidste ikke, hvad han ville have fra mig, siger hun og fortæller, at hun besøger en psykolog to gange om ugen.

Ved huset, hvor det hele foregik, spottede hun den røde varevogn, som hun var blevet kørt i.

- Den dag, det skete, troede jeg aldrig, at jeg ville overleve. Jeg troede virkelig, jeg ville være død næste morgen!

Hun håber aldrig at møde gerningsmanden igen.

- Jeg føler ikke had. Men jeg håber bare, at han ikke bliver løsladt. Jeg tror, han ville gøre det igen.

Den 33-årige mand er fortsat varetægtsfængslet, og han sigtes for frihedsberøvelse, tvang, alvorlig legemsbeskadigelse og forsøg på at give falske udsagn. Det fortalte talsmanden for anklagemyndigheden i Graz, Hansjörg Bacher, i starten af december.

Simone Böhme brugte først penge på sine tatoveringer, og nu ryger der over tid 25.000 kroner på at få dem væk igen. Alle på nær én. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Sport og Spil VM's samba-dansker fortrød: Tuscherne rasler af kroppen

Foto: Fire on Ice, Will Burgess/Reuters/Ritzau Scanpix og Jens Rosenfeldt/Polfoto Sport og Spil KÆMPE galleri: 17 Sportsstjerner uden tøj

Daniel Pedersen forsøgte at holde humøret højt, da han var alvorligt syg. Foto: Privatfoto Sport og Spil Daniel var en lur fra at dø

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere