Annonce:
Annonce:

Ærkerival storroser Vingegaard: - En af de bedste

Favoritten Tadej Pogacar er ikke bleg for at rose danske Jonas Vingegaard, der ifølge sloveneren er en af verdens bedste bjergryttere

Jonas Vingegaard var rørt over den modtagelse, han fik i Tivoli under holdpræsentationen onsdag.
Annonce:
Følg Cykling

Der var kun én, der reelt gav den slovenske superstjerne Tadej Pogacar modstand under sidste års Tour de France.

Navnet? Jonas Vingegaard.

I år er den dobbelte Tour-vinder fra UAE Emirates igen storfavorit til at stå øverst på podiet i Paris, mens de fleste eksperter peger på Jumbo-Vismas to kaptajner, Primoz Roglic og Jonas Vingegaard, som de største udfordrere.

Nu sætter Pogacar ord på sin danske rival, der i år har en drøm om at vinde verdens største cykelløb.

- Jonas er en af de bedste klatrere i verden lige nu, og sidste år beviste han, at han kan køre en Grand Tour. Jeg synes, at han som rytter er ret komplet, og han kan også køre en god enkeltstart, siger han på et pressemøde torsdag og tilføjer:

- Han er virkelig, virkelig stærk og en virkelig god rytter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jonas Vingegaard (billedet) er en af verdens bedste klatrere, siger storfavoritten Tadej Pogacar. Foto: Claus Bonnerup
Jonas Vingegaard (billedet) er en af verdens bedste klatrere, siger storfavoritten Tadej Pogacar. Foto: Claus Bonnerup
 

Annonce:

Den stærke slovener, der også i år har lignet en mand i storform, virkede ellers ikke til at gå særligt meget op i niveauet hos sine konkurrenter.

Faktisk ville han til en start slet ikke sætte navn på dem, han regner som sine største konkurrenter til den samlede sejr, da han blev spurgt til det.

- Jeg kan ikke sige, hvem der er mine stærkeste rivaler. Det er et løb over tre uger, og der er så mange hold og så mange navne. Alle, der møder op, er 100 procent forberedt. I år kommer vi selv med et af de stærkeste hold overhovedet i feltet, så vi bør ikke koncentrere os om de andre. Vi fokuserer mest på os selv, lød det fra Pogacar.

Forud for årets Tour de France fortalte Jonas Vingegaard i et stort interview med Ekstra Bladet, at der skete noget med ham, da han under sidste års Tour de France formåede at sætte Tadej Pogacar under voldsomt pres.

- Mont Ventoux-etapen sidste år gav mig så meget selvtillid og tro på, at jeg i hvert fald kan køre med om sejren, sagde han blandt andet.

Annonce:

Om det er tilfældet finder vi ud af de kommende tre uger.

I første omgang gælder det en 13 kilometer lang enkeltstart fredag, når 1. etape køres i København. Indtil da kan du følge med i Ekstra Bladets liveblog lige her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs Ekstra Bladets managereksperts optakt til løbet her:

Tourspillets ekspert: Her er holdet til 1. etape

Tourspillet: Her er ekspertens svar på dine spørgsmål

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: