Afbudene vælter ind: Forårsklassikere mister endnu en favorit

Nordmanden Edvald Boasson Hagen må holde mindst fire ugers pause med et brækket kraveben

Edvald Boasson Hagen styrtede under Gent-Wevelgem. (Foto: ALL OVER)
Edvald Boasson Hagen styrtede under Gent-Wevelgem. (Foto: ALL OVER)

Først måtte Tom Boonen melde fra. Så kom Fabian Cancellara galt af sted. Og nu må en tredje af cykelsportens endagsspecialister erkende, at han ikke kommer med i de store brostensløb i den kommende måned.

Nordmanden Edvald Boasson Hagen styrtede i søndagens semiklassiker Gent-Wevelgem, og undersøgelser har nu vist, at han har brækket kravebenet.

- Jeg kørte ind i en stolpe. Der var meget vind i dag, skrev Boasson Hagen efter løbet til procycling.no.

Den tidligere Tinkoff-Saxo-rytter Anders Lund mener ikke, der er nogen, der vinder på fyringen af Bjarne Riis. (Foto: Claus Bonnerup) Cykling - 30. mar. 2015 - kl. 13:07 Tidligere Tinkoff-rytter om Riis-exit: Ingen vindere

Det brækkede kraveben vil hele uden operation, men der vil gå mindst fire uger, før nordmanden er tilbage i sadlen.

Han var udset til at være kaptajn for MTN-Qhubeka i såvel Flandern Rundt på søndag som Paris-Roubaix en uge senere, men nu må det sydafrikanske mandskab finde en anden rytter at satse på i de prestigefyldte løb.

- Paris-Roubaix var selvfølgelig et af Edvalds hovedmål for foråret. Han var ved at komme i form og var meget fokuseret på at gøre det godt i de kommende brostensklassikere, siger MTN-Qhubekas performance manager, Jens Zemke, til holdets hjemmeside.

Se også: Avis: Touren i fare for Fuglsang

Edvald Boasson Hagens cv tæller flere store resultater. Han er blandt andet noteret for to etapesejre i Tour de France og en sølvmedalje ved VM på landevej.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere