Afslører i ny bog: Truede med at ødelægge Riis' hold

Bo Hamburger er snart aktuel med en ny bog, og heri fortæller han om sit exit fra Bjarne Riis' cykelhold tilbage i 2001

Riis og Hamburger dengang de stadig kunne arbejde sammen. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Riis og Hamburger dengang de stadig kunne arbejde sammen. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Bjarne Riis og Bo Hamburgers fælles historie går langt tilbage. De var i mange år kolleger og konkurrenter rundt omkring på alverdens landeveje, da de begge cyklede, mens Hamburger blev et af de store navne på det danske cykelhold Team CSC-Tiscali, som Bjarne Riis stod i spidsen for som holdejer, efter han havde indstillet sin aktive karriere.

De havde haft et godt forhold igennem alle årene, men det sluttede brat, da Bo Hamburger blev snuppet for en positiv dopingprøve, og Bjarne Riis så sig nødsaget til at fyre Hamburger fra hans cykelhold.

Hele affæren endte i hårde ord parterne imellem. Det har både Bjarne Riis og Bo Hamburger tidligere fortalt, men nu fortæller sidstnævnte i sin nye bog 'Hamburger - Uden filter', som BT lørdag bringer et uddrag af, at han var så bitter og indebrændt på Riis over at blive smidt af holdet, at han truede Riis på holdets eksistens.

Hamburger blev snuppet for brug af Epo dagen efter, han havde gennemført endagsløbet Fleche Wallonne i 2001.

Bo Hamburger havde en enkelt dag i gult i Tour de France 1998. Arkivfoto: Claus Bonnerup
Bo Hamburger havde en enkelt dag i gult i Tour de France 1998. Arkivfoto: Claus Bonnerup
 

Hamburger fik selv beskeden af den daværende direktør i Danmarks Cykle Union Jesper Worre et par uger efter, og samme aften kommer Riis forbi sammen med sin daværende højre hånd, pressechefen Anders Bay.

Både Riis og Bay opfordrer til, at Hamburger smider kortene på bordet og indrømmer, hvad han har gjort.

Den besked bliver Hamburger ikke glad for at høre, fortæller han i sin kommende bog. Han vælger i stedet at gå til modangreb og truer med at fortælle alt.

'Jeg svarer, at hvis jeg indrømmer, så siger jeg alt. Så spørger Bjarne, hvad jeg mener. Jeg siger: ‘Alt det, jeg ved. At du vidste, at jeg havde taget det, og at vi for øvrigt alle sammen tager det.'

'Jeg er febrilsk, men jeg ligger inde med en viden, som kan lukke det hele. Derfor siger jeg til Bjarne, at jeg ikke forstår, at de tør presse mig så meget, når jeg sidder med nøglen til at få lavinen til at rulle,' skriver Hamburger i bogen.

Bo Hamburger og Bjarne Riis skiltes på rigtig dårlig fod i starten af dette århundrede. Arkivfoto: Ole Steen
Bo Hamburger og Bjarne Riis skiltes på rigtig dårlig fod i starten af dette århundrede. Arkivfoto: Ole Steen

 

Det er noget af en trussel, for skulle Hamburger have fortalt alt, ville det sandsynligvis have kostet Riis fortsættelsen af hans mandskab, som få år efter bliver verdens bedste cykelhold.

- Da jeg har sagt det, bliver Bjarne meget stille. Sanne (Bo Hamburgers kone, red.) begynder at blande sig, for de sidder jo dér, og det er hele vores verden, der er ved at styrte sammen. Men det er deres også. Sponsorerne kan springe fra, og det er virkelig noget lort for et hold. skriver Hamburger.

I sidste ende får Hamburger dog kolde fødder, og han gør aldrig alvor af sine trusler.

Kort tid efter bliver Hamburger dog frikendt for sin epo-brøde, da en b-prøve af hans positive test viser usikkerhed omkring hans positive resultat.

Bo Hamburger var en af stjernerne på Riis' daværende mandskab CSC-World Online, der senere på sæsonen tog navneforandring til CSC-Tiscali. Holdets helt store stjerne Laurent Jalabert ses på venstre side af Hamburger ved siden af Rolf Sørensen. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Bo Hamburger var en af stjernerne på Riis' daværende mandskab CSC-World Online, der senere på sæsonen tog navneforandring til CSC-Tiscali. Holdets helt store stjerne Laurent Jalabert ses på venstre side af Hamburger ved siden af Rolf Sørensen. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
 

Hamburger er derfor fri til at køre for CSC-Tiscali igen. Men på det tidspunkt er der strømmet for meget negativ vand igennem åen, og parterne genoptager aldrig samarbejdet.

I stedet fortsætter Hamburger sin karriere på mindre italienske hold frem til sit karrierestop i 2006.

Jan Ullrich er tilsyneladende havnet i nye problemer med loven. Foto: Splashnews Cykling - 27. sep. 2018 - kl. 06:39 Nye voldsomme anklager: Tour-legende tog kvælertag i lufthavn

Se også: Hamburgers slatne doping-svar: Ja og nej

Se også: Jaksche: Åben doping hos Riis

52 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere