Afslører internt opgør: Pissede i hinandens tasker

Der var angiveligt ondt blod mellem sprinterne Elia Viviani og Fernando Gaviria, da de begge kørte for Deceuninck-Quick Step i 2018

Fabio Jakobsen blev hollandsk mester sidste år, og forinden var han dobbelt U23-mester i hjemlandet i 2016 og 2017. Arkivfoto: Tim de Waele/Getty Images
Fabio Jakobsen blev hollandsk mester sidste år, og forinden var han dobbelt U23-mester i hjemlandet i 2016 og 2017. Arkivfoto: Tim de Waele/Getty Images

Den hollandske mester, Fabio Jakobsen, kan meget vel have talt over sig, da han gav interview til den hollandske podcast 'De Polder'.

Her kommer han ind på den interne rivalisering, der herskede mellem sprinterne Elia Viviani og Fernando Gaviria på Deceuninck-Quick Step-holdet, og han lægger ikke mange fingre imellem.

Flere cykelsportsmedier, herunder cyclingtips.com, beretter nemlig, hvordan sprinterne og deres lead-out-folk kunne gå så langt som at tisse i hinandens vasketøjsposer ifølge Jakobsen.

Netop det skulle nemlig have været tilfældet for enten Viviani og Fabio Sabatini eller Gaviria og Iljo Kessie, som er rytterne, den påståede rivalisering skulle bestå af.

Siden podcasten blev publiceret, har Jakobsen selv været ude og trække lidt i land på twitter.

- I interviewet fortalte jeg, hvad, jeg troede, var humoristiske historier om, hvad der kan ske på et professionelt cykelhold, men mine ord er blevet taget ud af en kontekst, skriver Fabio Jakobsen blandt andet.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Viviani (nr. to fra venstre) nåede kun to sæsoner i Quick Step, mens Gaviria var på holdet i fire. Arkivfoto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Viviani (nr. to fra venstre) nåede kun to sæsoner i Quick Step, mens Gaviria var på holdet i fire. Arkivfoto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Mobbede hinanden
Der var angiveligt ikke tale om nogen venskabelig eller kollegial rivalisering på det belgiske cykelhold i hvert fald.

- Sabatini og Keisse mobbede hinanden dengang, fortæller han ifølge cyclingtips.com.

- Engang kom den ene en reje i den andens taske, en anden gang tissede en i den andens, tilføjer han.

Hvordan konteksten skulle have været radikalt anderledes, melder historien ikke noget om, ligesom holdet selv ikke har meldt noget ud om historien.

I hvert fald var hollænderen ikke sen til at bringe sine beklagende kommentarer, efter podcasten kom ud.

Viviani og Gaviria nåede da også kun at træde for samme mandskab en enkelt sæson i 2018, hvorefter først Gaviria og senere Viviani forlod holdet til fordel for henholdsvis UAE-Team Emirates og Cofidis.

Se også: DM flytter til Fyn

Se også: Riis er stadig ikke teamejer

Se også: Armstrong dybt rørt: ‘Jeg elsker ham’

22 kommentarer
Vis kommentarer