- Jeg syntes, cykelryttere var forfærdelig kiksede.
Trine Marie Hansen bryder ud i et stort grin. For lidt over fire år siden lå det ikke i kortene, at det var en cykelrytter, hun skulle ende med at falde for - og få børn med.
Men sådan endte det for den tidligere marketingchef, der i dag er kæreste med Danmarks aktuelt største cykelstjerne og store Tour-håb, Jonas Vingegaard.