Afslører vild barndom: - Et mirakel jeg ikke er massemorder

Den syvdobbelte Tour de France-vinder og dopingdømte, Lance Armstrong fortæller i ny dokumentar om et utrolig hårdt liv

Lance Armstrong løfter nu sløret for, at han kunne have endt som kriminel uden for cykelsporten, da han havde en hård barndom. Foto: Claus Bonnerup
Lance Armstrong løfter nu sløret for, at han kunne have endt som kriminel uden for cykelsporten, da han havde en hård barndom. Foto: Claus Bonnerup

Lance Armstrong har endnu engang stjålet samtlige overskrifter i den seneste tid. Men denne gang er det ikke doping, som han er i mediernes søgelys for.

I stedet afslører den amerikanske stjerne, at han i mange år levede et utrolig hårdt liv, og især barndommen var hård ved ham.

Han er derfor overrasket over, at han ikke er blevet kriminel uden for cykelsporten, hvis man ellers mener, han er kriminel grundet sin frygtelige dopinghistorik i cykelsporten.

Det afslører den syvdobbelte Tour-vinder i ESPN's nye dokumentarserie i to dele, skriver flere medier heriblandt The Guardian.

- Det er et mirakel, at jeg ikke er blevet massemorder, siger Lance Armstrong i dokumentaren ifølge The Guardian, mens han reflekterer over sin hårde barndom, som kunne være blevet altafgørende for ham.

Blev mor i en ung alder
Det er især det faktum, at Lance Armstrongs mor, Linda Armstrong Kelly, fødte Lance i en meget tidlig alder, der er en af årsagerne til den dopingdømte amerikaners hårde barndom, mener han.

Hun fødte den senere Tour-konge som 17-årig, og det medførte en masse problemer, fortæller Lance Armstrong blandt andet.

Lance Armstrong fortæller, at hans stedfar, Terry Armstrong, blev anset som værende faderen til ham, da hans biologiske far ikke har været en del af den kontroversielle amerikaners barndom.

Til gengæld havde Terry en stor andel i, at Lance blev en stor stjerne, fortæller Lance Armstrong i dokumentaren.

- Han bankede mig sønder sammen, fortæller han.

Lance Armstrong forfalskede ifølge sin stedfar, Terry Armstrong, en fødselsattest for at kunne konkurrere i triathlon i en tidlig alder. Foto: Ole Steen
Lance Armstrong forfalskede ifølge sin stedfar, Terry Armstrong, en fødselsattest for at kunne konkurrere i triathlon i en tidlig alder. Foto: Ole Steen

Forfalskede identitet
Godt nok fortæller Lance Armstrong, at det er et mirakel, at han ikke er massemorder, men han har alligevel aldrig haft rent mel i posen. Heller ikke i barndommen, fortæller Terry.

- Lance ville ikke være den mester, han er i dag, uden mig, for jeg drev ham frem. Jeg drev ham frem som et dyr. Vi hører også, at Lance fortæller, hvordan han forfalskede sin fødselsattest og udgav sig for at være en 16-årig, så han kunne lave sit første triatlon. Han havde en klar kommando. At konkurrere ulovligt, slå alle og forfalske et certifikat, lyder det fra Terry Armstrong i dokumentaren.

Lance Armstrong har en lang dopinghistorik bag sig. Han har flere gange stået frem og fortalt, hvordan han dopede sig gennem hele sin karriere og dermed snød sig til sine syv sejre i Tour de France.

Senest har han skabt overskrifter ved at fortælle, hvordan han allerede tidligt i sin karriere benyttede sig af ulovlige præparater. Derfor frygtede han også, at doping gav næring til den kræftsygdom, som ramte ham tilbage i 1996, hvor han var tæt på at miste livet.

Se også: Armstrongs frygt: Gav doping næring til kræften?

Rudy Pevenage var en faderfigur for Jan Ullrich i hovedparten af hans professionelle karriere. Foto: Thomas Sjørup. Cykling - 20. maj. 2020 - kl. 15:15 Han ved hvor svindler-lægen er

Se også: Afslører voldsom strid: - Armstrong truede mig

0 kommentarer
Vis kommentarer