JEG VIDSTE GODT, hvad klokken var slået. Jeg vidste godt, at i dag var en af de få chancer, der var tilbage. Den skulle for alt i verden ikke gå til spilde.
Den første uge af Touren gik overhovedet ikke som planlagt for mig og for holdet. På Trek begyndte vi så småt også at være lidt pressede over de begrænsede muligheder, der var tilbage.
Derfor er jeg også sindssygt glad lige nu. Og sindssygt stolt. På min vegne og hele holdets vegne.
Artiklen fortsætter under billedet...
NU KAN JEG sige, at jeg har vundet en etape i Tour de France. Det er sgu stort.
I dag var jeg virkelig topfokuseret fra kilometer 0. Jeg vidste, at det ville blive en varm dag, og når det er så varmt, så plejer jeg at lide ret meget.
Derfor var jeg meget bevidst om, at alting skulle gøres rigtigt. Jeg skulle køles af på de rigtige tidspunkter. Jeg skulle sørge for at få den rigtige mængde energi og den rette mængde vand hele tiden. Der var ikke plads til fejltagelser, og derfor havde jeg det i hovedet konstant.
Det, jeg skulle spise på etapen, havde jeg med i lommerne, men ellers var det bare med at kalde i radioen, når jeg havde brug for noget.
Artiklen fortsætter under billedet...
DET ER OGSÅ noget nemmere, når man sidder i et udbrud og har sportsdirektørbilen lige bag én. Så er det bare at sige: Det er nu!
Heldigvis endte det jo med at gå ganske fint.
Jeg ved godt, at der er nogle derhjemme, der havde håbet at se mig i en gul trøje i Danmark. Tro mig, det havde jeg også.
Det var jo mig selv, der havde hypet det godt op i forhold til hele Tour-starten i København og i Danmark. Jeg vidste jo godt, at det ville svært, når det var en enkeltstart og to rene spurter.
Artiklen fortsætter under billedet...
MEN DET VAR mere en drøm, jeg gik efter der. I virkeligheden kom jeg til Touren for at få en etapesejr, og det har jeg fået nu.
Derfor er det virkelig også en forløsning for mig, at det lykkedes. Det er jo det, jeg har arbejdet så hårdt for siden klassikerne. At køre stærkt i Touren. Det er det eneste, det har handlet om for mig.
Der er lagt så mange sure timer i det. Så mange hårde timer. Og nu kan jeg mærke, at det ikke har været forgæves. Det er en rar følelse.
Jeg er virkelig taknemmelig for alt den støtte og hjælp, jeg har fået af min kone, min familie og af holdet. Der er bare en glæde ved, at det lykkedes, og en glæde ved at se andre blive så glade for ens sejr. Det er svært for mig helt at beskrive.
Artiklen fortsætter under billedet...
PÅ HOLDET ER de virkelig også glade for at få den første etapesejr i år, men selvom man måske kunne forestille sig, at det stod på den helt store fejring i aften, så bliver det faktisk helt stille og roligt.
Man skal jo lige huske, at vi kører en etape igen i morgen, så jeg tror, der bliver mere fest og farver hos personalet, end der gør hos os ryttere.
Men efter jeg har fået noget massage og et bad, skal vi jo spise aftensmad sammen på hotellet, så mon ikke der bliver plads til en lille skål der. Og en ekstra gang dessert.
Men så heller ikke mere end det.
Der er jo stadig nogle etaper, der er sat et kryds ved, som også er et mål for mig. Jeg kommer ikke til at læne mig tilbage bare, fordi jeg har fået én etapesejr. Nu gælder det om at holde fokus og koncentrere sig om de dage, der passer mig.
OG SÅ PRØVER jeg igen. Jeg er slet ikke færdig endnu.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Fik du læst?
Afslører: Sådan blev jeg forelsket i Jonas
Dopingfrygt i feltet: Her er den nye blod-finte
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Hør meget mere om Mads Pedersens sejr i Ekstra Tour:
