Alvorlige skader til stjerne efter skrækstyrt

Julian Alaphilippe er kommet alvorligt til skade efter sit voldsomme styrt i Liège-Bastogne-Liège

Verdensmester Julian Alaphilippe kommer ikke tilbage på cyklen lige med det samme. Foto: Eric Lalmand/AFP/Ritzau Scanpix
Verdensmester Julian Alaphilippe kommer ikke tilbage på cyklen lige med det samme. Foto: Eric Lalmand/AFP/Ritzau Scanpix
Følg Cykling

Det så bestemt ikke godt ud, da Julian Alaphilippe søndag lå sammekrøllet i en belgisk grøft 62 km. fra Liège.

Her var han havnet, efter et gigantisk styrt ramte feltet i klassikeren Liège-Bastogne-Liège.

Den franske verdensmester ramte også et træ undervejs, og derfor lå han helt stille ude af stand til hverken at bevæge sig eller at tale sammenhængende og trække vejret ordentligt.

Det er der en grund til.

For på hospitalet afslørede røntgenbilleder, at QuickStep-rytteren havde pådraget sig ganske omfattende skader.

Dels havde han brækket skulderbladet, men også to ribben var brækkede. Desuden var den ene lunge kollapset - hvilket forklarer hans vejrtrækningsproblemer.

Det oplyser hans hold i en kort erklæring, hvor det også forklarer, at holdkammerat Ilan Van Wilder brækkede kæben i styrtet.

Hans landsmand Romain Bardet var første mand til at se, at den var gal med Alaphilippe. Han var selv styrtet, men valgte i stedet for at hoppe på sin cykel for at tilse Alaphilippe og tilkalde hjælp.

- Det var et mareridt.

- Tom Pidcock og en rytter fra DirectEnergies styrtede lige foran mig til højre, og jeg styrtede også. Men jeg klarede mig okay.

- Da jeg kiggede mig rundt, så jeg Julian måske fem eller seks meter længere henne, og det var et følelsesmæssigt chok, for det var en skidt situation.

- Ingen kom ham til hjælp, og han havde virkelig brug for det - det var en nødsituation. Han kunne ikke bevæge sig og ikke trække vejret, sagde en påvirket Bardet i mål.

Søndagen blev en emotionel rutsjebane for QuickStep Alpha Vinyl. For mens der kunne fældes ulykkelige tårer over holdkaptajn Alaphilippes situation, så kunne der grædes glædestårer over udfaldet af cykelløbet.

Hele foråret har holdet jagtet den store sejr, der mangler for det ellers sejrsvante belgiske mandskab - og søndag kom forløsningen, da Remco Evenepoel kørte alene til målstregen i Liège.

Årets første klassikersejr til QuickStep - men samlet set sejr nummer 21 i de fem monumentale klassikere, Milano-Sanremo, Paris-Roubaix, Flandern Rundt, Liège-Bastogne-Liège og Lombardiet Rundt.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+