Amerikansk cykelstjerne dropper OL: Frygter zikavirus

Tejay van Garderens kone er gravid, og derfor tør BMC-rytteren ikke deltage ved OL af frygt for zikavirusset

Tejay van Garderen (bagerst) har meldt afbud til OL. (Foto: AP)
Tejay van Garderen (bagerst) har meldt afbud til OL. (Foto: AP)

Tejay van Garderen (BMC) skal ikke nyde noget af at deltage ved OL i Rio de Janeiro til august.

Den amerikanske cykelprofil er ganske enkelt for bange for at blive ramt af det zikavirus, der er et stort tema i forbindelse med sommerens OL i Rio.

Van Garderen har meddelt den amerikanske landstræner, at han ikke er til rådighed, og baggrunden for beslutningen er, at Tejay van Garderens kone er gravid.

Det frygtede zikavirus spredes ved myggestik og er sat i forbindelse med en lang række tilfælde af mikrokefali hos fostre, hvor børn fødes med for små hoveder og derfor kan udvikle hjerneskader.

150 internationale videnskabsfolk kalder det 'uetisk' at gennemføre OL som planlagt. Man løber en unødvendig risiko, når 500.000 turister fra hele verden tager til OL og potentielt får denne virus for derefter at tage den med hjem, mener de. (FOTO: AP) OL 2016 WHO afviser at flytte OL grundet virusfare

- Jeg ved, at risikoen er lille, og at man kan tage nogle forbehold. Faktum er bare, at jeg ikke vil tage nogle chancer ved at bringe noget ind i huset, som potentielt kan skade vores barn, siger Tejay van Garderen til cyclingnews.com.

BMC-rytteren siger, at beslutningen om at droppe OL er truffet gradvist, efter at han har været meget i tvivl.

Tejay van Garderen har derfor nu fuldt fokus på Tour de France, og derefter retter han blikket mod Vuelta a Espana, når han har pustet ud efter strabadserne i Frankrig denne sommer.

(Foto: AP/Andre Penner, File) OL 2016 Dansk forsker: Zikavirus gør OL til en unødvendig risiko

Foto: All Over Press Cykling Cykelstjernens voldsomme operation: 50 skruer i ansigtet

8 kommentarer
Vis kommentarer