Analyse: Riis i centrum i endeligt opgør eller tandløs rapport

Den længe ventede rapport om doping i dansk cykelsport udkommer i dag, og selv om han er som sunket i jorden, er det Bjarne Riis, det hele handler om

TV: Se Michael Rasmussen reagere på Nicki Sørensens doping-indrømmelse

To et halvt års granskning af doping i dansk cykelsport slutter i dag, når Anti Doping Danmark (ADD) og Danmarks Idræts Forbund (DIF) udgiver en rapport, som skal kaste lys over sportens dunkle fortid.

Spørgsmålet er, hvor langt ud i krogene lyset rækker.

Bliver rapporten det endelige opgør med en fortid, hvor medicinforbruget eksploderede i feltet godt hjulpet af alt for villige læger med receptblokken inden for rækkevidde døgnet rundt? Det bliver den, hvis den som den amerikanske USADA-rapport, der fældede Lance Armstrong, nævner navne. Hvis undersøgelsesgruppen har modet til at lægge alt frem uden at ryste i bukserne af angst for de sagsanlæg, som altid bliver varslet i cykelsporten, når nogen drister sig til at sige sandheden.

OBS! Ekstra Bladet livedækker fra kl. 9.15, når Anti Doping Danmark-rapporten om doping bliver frigivet

Bjarne Riis er blot en af mange danske cykelryttere, der har indrømmet dopingbrug (Foto: Jens Dresling) Sport og Spil De dopede danskere: Sådan blev de afsløret

Sludder over en kop kaffe
Hvis rapporten derimod ligner CIRC-rapporten, som den internationale cykelunion UCI sidste år bestilte for at ryste unionens problematiske fortid af sig, kan det hele være lige meget.

CIRC-rapporten kostede 20 millioner kroner at skrue sammen, og resultatet var ikke stort andet end en gennemskrivning af gammelkendt stof. Bjarne Riis, hvis internationale renommé er noget flosset i kanten, er omtalt tre steder i rapporten. To gange i forbindelse med Telekom-doping i 1990' erne og én gang i oversigten over interviewede personer. Det siger noget om, hvor tandløs rapporten var.

Den danske rapport er ifølge ADD-seniorkonsulent Christina Friis Johansen opbygget som CIRC-rapporten.

Det vil sige med interviews - nogle af de afhørte siger, at det nærmere var en sludder over en kop kaffe - en kortlægning af fortiden og anbefalinger for antidoping-arbejdet fremover.

Michael Rasmussens bog 'Gul feber', hvori han afslørede sit omfattende dopingmisbrug - herunder, at Bjarne Riis var vidende om det (Foto: Peoples Press)
Michael Rasmussens bog 'Gul feber', hvori han afslørede sit omfattende dopingmisbrug - herunder, at Bjarne Riis var vidende om det (Foto: Peoples Press)
 

Hårdnakket benægter
Det lyder kedeligt, men måske er der saft og kraft i de 100 sider, som rapporten meldes at fylde. Det helt store brag ville være, at Bjarne Riis som det største navn i dansk cykling blev fældet og idømt en livstids-karantæne for organiseret doping på det danske hold, som han i løbet af en kort årrække gjorde til det mest succesrige i verden.

Adskillige tidligere ryttere har fortalt om systematisk doping på Riis' hold - herunder Tyler Hamilton, Jörg Jaksche og Michael Rasmussen.

Anklager skorter det ikke på. Spørgsmålet er, om beviserne er stærke nok til at nagle Riis til korset.

Han har snoet sig fri af ansvar i de talrige dopingsager, der har været på hans cykelhold, og det er svært at se, hvor ny ammunition skulle være kommet fra. Man skal nok ikke forvente, at han selv er brudt sammen og har tilstået noget som helst. Riis er en hårdnakket og rutineret benægter, som kun bukker under og tilstår, når det kan betale sig. Det kan det næppe nu.

Og måske er der slet ikke noget at tilstå. Måske har han virkelig haft så ringe styr på sine tropper, at de har kunnet dope sig uden hans vidende. Intet er umuligt.

Snarere end et brag ender det hele nok som et plump i en latrin. Nicki Sørensen er formentlig den største fangst, undersøgelsesgruppen har gjort i de to et halvt år, efterforskningen har stået på. Det kunne forklare, hvorfor Christina Friis Johansen med tiltagende desperation har beskyttet sin solohistorie, som vel skulle have været præsenteret på pressemødet i dag.

Michael Rasmussen chatter tirsdag med Ekstra Bladets læsere, når ADD-rapporten er blevet præsenteret. Kyllingen er kronvidne i rapporten (Foto: Anders Brohus)
Michael Rasmussen chatter tirsdag med Ekstra Bladets læsere, når ADD-rapporten er blevet præsenteret. Kyllingen er kronvidne i rapporten (Foto: Anders Brohus)
 

Tungt pres på Rasmussen
Ekstra Bladet har de seneste dage beskrevet, hvorledes Michael Rasmussen over en periode på to måneder frem til i fredags kunne se sin vidneforklaring til undersøgelsesgruppen blive stadigt mere udvandet, mens ethvert spor af Nicki Sørensens dopingtilståelse blev udvisket.

ADD lagde et tungt pres på Rasmussen med krav om, at han destruerede beviset på Sørensens tilståelse, og Christina Friis Johansen indskærpede, at Rasmussen for altid var forpligtet til tavshed om Nicki Sørensens dopingtilståelse. Ikke bare frem til publiceringen af rapporten.

For altid.

Hvis denne fremgangsmåde handlede om en banalitet som at forsvare retten til at kunne triumfere over en fældet dopingsynder, vidner det om en absurd inkompetence i Anti Doping Danmark.

Skulle det derimod vise sig, at det handlede om at dække over en ' sweet deal' - altså en lyssky aftale om noget for noget - har Anti Doping Danmark revet tæppet væk under sig selv.

Spørgsmålet bliver næppe besvaret i dag, men et andet presser sig på: Hvis det hele tiden var meningen, at Nicki Sørensens dopingtilståelse skulle fremgå af den endelige rapport, hvorfor var det så tvingende nødvendigt at få Michael Rasmussen til at holde mund for altid?.

Hvis det hele tiden var meningen, at Nicki Sørensens doping-tilståelse skulle fremgå af den endelige rapport, hvorfor var det så tvingende nødvendigt at få Michael Rasmussen til at holde mund for altid? Det helt store brag ville være, at Bjarne Riis som det største navn i dansk cykling blev fældet og idømt en livstids-karantæne.

HUSK DU KAN FØLGE DÆKNINGEN AF DOPING-RAPPORTEN LIVE PÅ EKSTRA BLADET FRA KL. 9.15

Michael Rasmussen følges væk af cykelsponsor Christina Hembo efter hans dopingtilståelse i januar 2013. I dag er en betydelig del af hans forklaring om doping i dansk cykling bortcensureret. (Foto: Claus Bonnerup). Sport og Spil Nicki-sagen: Læs de censurerede dopingafsnit her

Bjarne Riis er blot en af mange danske cykelryttere, der har indrømmet dopingbrug (Foto: Jens Dresling) Sport og Spil De dopede danskere: Sådan blev de afsløret

TV: Husker du dengang Michael Rasmussen indrømmede doping? Se med herunder

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere