Anden gang i dag: Dansk verdensrekord i 4000 meter holdforfølgelse

Verdensrekorden var slået 16 gange i dette årtusinde. Nu har Danmark slået den to gange samme dag og er i VM-finalen

Dansk jubel efter ny verdensrekord. Foto: KACPER PEMPEL/Ritzau Scanpix
Dansk jubel efter ny verdensrekord. Foto: KACPER PEMPEL/Ritzau Scanpix

Danmark er klar til VM-finalen i 4000 meter holdforfølgelsesløb torsdag. Det står klart efter sejr over Italien onsdag aften ved VM i banecykling i Berlin.

Danskerne kom i mål i tiden 3.46.203, hvilket var danskernes anden verdensrekord onsdag - men blot 0,3 sekund foran italienerne, der nærmede sig alvorligt til sidst.

- Vi vidste godt, at banen var hurtig, men havde ikke regnet med at stå her med verdensrekord, sagde Rasmus Lund Pedersen til TV2 lige efter den nye rekord, mens Frederik Rodenberg, der faldt fra de øvrige tre tillod sig at være skuffet over sig selv.

Håndbold er kæmpestort i Danmark, hvor landsholdet traditionelt trækker millioner af tv-seere herhjemme. I USA er det helt anderledes. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 4. feb. 2020 - kl. 10:38 Amerikanere håner håndbold

VERDENSREKORDENS UDVIKLING SIDEN 2000
3.46.203 - Danmark (26. feb 20)
3.46.579 - Danmark (26.feb 20)
3.48.012 - Australien (28.feb 19)
3.49.804 - Australien (5.apr 18)
3.50.265 - Storbritannien (12.aug 16)
3.50.570 - Storbritannien (12.aug 16)
3.51.659 - Storbritannien (3.aug 12)
3.53.295 - Storbritannien (4.apr 12)
3.53.314 - Storbritannien (18.aug 08)
3.55.202 - Storbritannien (17.aug 08)
3.56.610 - Australien (22.aug 04)
3.57.280 - Australien (2.aug 03)
3.59.583 - Australien (1.aug 02)
3.59.710 - Tyskland (19.sep 00)
4.00.830 - Ukraine (19.sep 00)

Der er fart på, når Danmarks nye 'Guldfirer' giver den gas. Foto: ODD ANDERSEN/Ritzau Scanpix
Der er fart på, når Danmarks nye 'Guldfirer' giver den gas. Foto: ODD ANDERSEN/Ritzau Scanpix

Foto: KACPER PEMPEL/Ritzau Scanpix
Foto: KACPER PEMPEL/Ritzau Scanpix
 

Se også: Skidt nyt for Lasse Norman: Koster det dansk OL-medalje?

Se også: Viser skrækskade frem: - Det er en ny muskel

Aftentiden var altså endnu hurtigere end i kvalifikationen onsdag eftermiddag, hvor Lasse Norman Hansen, Rasmus Lund Pedersen, Julius Johansen og Frederik Rodenberg også smadrede verdensrekorden.

Her kørte danskerne 3.46.579, hvilket var 1,433 sekunder hurtigere end Australiens verdensrekord fra sidste år i februar.

- Jeg håber, at holdet ikke har nået et højdepunkt for tidligt. At sætte en verdensrekord er enhver rytters drøm i livet, så et stort mål er nået. Men vi har givet hinanden håndslag på, at vi tænker stort og vil opnå mere. Vi skal ikke blive alt for vilde med det her, sagde landstræner Casper Jørgensen, da Ekstra Bladet fangede ham på telefonen lige efter den første af rekorderne.

- Det gælder om at fokusere og fortælle dem, at vi nu skal tænke stort, og at vi har en chance for at vinde det her stævne, lød det fra landstræneren.

Han kunne godt se, at det gik stærkt og stod og holdt øje med tiden og håbede bare, at de kunne holde sammen alle fire.

I finalen torsdag aften venter New Zealand, der vandt over Frankrig i den anden semifinale i en tid, der faktisk var hurtigere end verdensrekorden fra før i dag, men den har Danmark altså nu slået to gange, ligesom Italien altså også slog den.

De danske drenge vandt bronze ved VM sidste år og sølv i 2018, mens man var helt nede som nummer 10 i 2017. Nu kan det altså blive til guld.

DANMARK VED VM
2020: Guld/sølv?
2019: Bronze
2018: Sølv
2017: 10. plads
2016: Bronze
2015: 11. plads
2014: Sølv

Se også: Skandale-skotte spøger i Danmark: - Dybt alvorligt

Den unge, fandenivoldske OL-guldvinder har et helt andet udtryk i dag, når han fortæller om sine nedture og modning. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Nedtur efter OL-triumf: De mange tæsk har modnet mig

 

LIVE

63 kommentarer
Vis kommentarer