Endelig: Schumacher indrømmer dopingmisbrug

Christina Watches-Onfone-rytteren Stefan Schumacher indrømmer, at han har taget doping

Stefan Schumacher i aktion for Gerolsteiner-mandskabet i Tour de France 2008. (Foto: AP)
Stefan Schumacher i aktion for Gerolsteiner-mandskabet i Tour de France 2008. (Foto: AP)

Den tyske cykelrytter Stefan Schumacher, der er ansat hos det danske cykelhold Christina Watches-Onfone, indrømmer, at han i sin karriere har gjort brug af doping.

Indrømmelsen kommer i et interview med tyske Der Spiegel, og misbruget stammer fra årene 2006-2008, hvor Schumacher kørte for det daværende Gerolsteiner-mandskab.

- Jeg har taget epo - og også væksthormon og kortison. Det foregik systematisk. Det er ikke noget, jeg er stolt af, men det var sådan, tingene var, siger Stefan Schumacher til Der Spiegel.

- Doping var lige så almindeligt som en tallerken med pasta efter træning, siger han.

Læs også:

Se også: Ullrichs mund er lukket godt og grundigt

Stefan Schumacher forklarer, at hans daværende sportsdirektør på holdet, Hans-Michael Holczer, udmærket var klar over, hvad der foregik.

- Han var helt klar over, hvad der foregik omkring ham. Det var helt sindssygt, hvilke ting, man kunne forsyne sig med fra holdets lægekasser, siger den 31-årige rytter.

Det er imidlertid ikke første gang, at den tyske rytter sættes i forbindelse med doping.

Læs også:

Se også: Dopinglæge: Real Madrid skylder mig penge

Under Tour de France i 2008 afleverede han en positiv dopingtest og endnu en under OL samme år, hvilket medførte en udelukkelse fra sporten i to år.

Ind til i dag har han dog selv nægtet at have snydt.

I sin karriere har den tyske rytter blandt andet vundet to etaper af Giro d'Italia i 2006 og to etaper af Tour de France i 2008, det år hvor han første gang blev testet positiv for doping.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere