Rolf Sørensen: Sammenlign mig ikke med Armstrong

- Jeg har aldrig brugt blodtransfusioner. Det tager jeg fuldstændigt afstand fra, siger Rolf Sørensen i kølvandet på sin doping-indrømmelse

Rolf Sørensen var også dopingsnyder (Foto: Ole Steen)
Rolf Sørensen var også dopingsnyder (Foto: Ole Steen)

Danmarks måske mest latterlige løgnhistorie blev afsløret i går aftes, da Rolf Sørensen langt om længe erkendte, at han har brugt forbudte stoffer i sin kamp for resultater igennem hans lange cykelkarriere.

Sørensen erkender nu, at han har ventet alt, alt for længe med at fortælle sandheden. I et telefoninterview med Ekstra Bladet i aftes forklarede Rolf Sørensen, at en grund til, at han vælger at tilstå nu, er, at hans børn er blevet så store, at de bedre kan forstå det hele.

Se mere:

Se også: Nu indrømmer han: Rolf er IKKE ren

Og så har det været ham magtpåliggende, at hans tilståelse faldt i god afstand af superdopere som Lance Armstrong og Michael Rasmussen.

- Jeg har aldrig brugt blodtransfusioner. Det tager jeg fuldstændigt afstand fra, og jeg vil simpelthen ikke sammenlignes med Lance Armstrong, siger Rolf Sørensen.

- Det ville svare til at sammenligne en festryger med en stiknarkoman. Det er ingen undskyldning, at jeg ikke har brugt 'tung' doping, men derfra og så til at blive sammenlignet med en rytter som Lance Armstrong, der er altså langt.

Se også:

Se også: Ekspert om Rolfs indrømmelse: Det var jo blevet dumt

Er du stadig stolt af din karriere?

- Jeg træder frem og tilstår med stor ydmyghed. Jeg er ked af de lorteår, men jeg husker også på, at jeg har vundet mange, mange cykelløb – også nogle store cykelløb – uden at have været en del af det der, siger Rolf Sørensen.

Undervejs i karrieren vandt danskeren store løb som Flandern Rundt, Liege-Bastogne-Liege, Paris-Tours, to etaper i Tour de France og det italienske etapeløb Tirreno-Adriatico, som han fortsat hævder, han vandt uden brug af præstationsfremmende midler.

Læs mere om Rolf Sørensens tilståelse i dagens udgave af Ekstra Bladet

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere