Kyllingen: Rolfs indrømmelse piller ikke ved eftermæle

Michael Rasmussen mener ikke, at det pletter Rolf Sørensens cv, at den tidligere OL-sølvvinder dopede sig

Eks-cykelrytteren Michael Rasmussen er ikke overrasket over at høre, at Rolf Sørensen dopede sig i sin aktive karriere.

Men han tror ikke, at det piller ved Danmarks mest vindende rytters eftermæle:

- Det ændrer nok ikke på opfattelsen af cykelsporten dengang, og jeg tror heller ikke, at det ændrer på folks opfattelse af, hvor glorværdig hans karriere var.

Læs mere:

Se også: Chris Anker: Fint at sandheden kommer frem

- For mig at se er der heller ikke tale om, at Rolf har snydt nogen, siger Rasmussen med henvisning til, at doping senere har vist sig at være meget udbredt dengang.

Michael Rasmussen ved ikke, om hans egen indrømmelse har påvirket Sørensen til også at lægge tingene frem.

- Jeg skal ikke kunne sige, om han har ladet sig inspirere af min indrømmelse.

Se også:

Se også: Jørgen Leth: Rolfs indrømmelse ændrer intet

- Men nu hvor han har gjort det, kunne jeg godt ønske, at han havde fortalt lidt mere om sin tid på Rabobank, siger "Kyllingen" med henvisning til, at det kunne hjælpe ham i retssagen mod det hollandske cykelhold.

Men han bebrejder ikke Sørensen, at han ikke vil udlevere andre navne end sit eget.

- Det er en fair nok beslutning. Man skal selv overveje, hvad man føler er det rigtige at gøre, siger Michael Rasmussen.

De to cykelryttere var begge ansat på det daværende Team CSC i 2002, men har kun kørt et enkelt cykelløb sammen.

Læs også:

Se også: 'Rolf er REN'-joken var en latterliggørelse af mig'

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen