Forsker: Det ødelægger antidoping-kampen

Idrætsprofessor Verner Møller er chokeret over, at antidopingsystemet ifølge Politiken er hullet som en si

Michael Rasmussen er uforvarende blevet hovedperson i en ny dopingsag, idet han ifølge Politiken har fortalt de danske antidopingmyndigheder om doping i OL-byen i 2004 - og de oplysninger er altså blevet lækket. (Foto: Claus Bonnerup)
Michael Rasmussen er uforvarende blevet hovedperson i en ny dopingsag, idet han ifølge Politiken har fortalt de danske antidopingmyndigheder om doping i OL-byen i 2004 - og de oplysninger er altså blevet lækket. (Foto: Claus Bonnerup)

Ud over Michael Rasmussen var der fem mennesker til stede, da han i slutningen af januar afslørede sit fulde kendskab til doping og dopingsyndere i dansk regi. En af dem var Rasmussens bisidder, idrætsprofessor Verner Møller, og han fik sig lørdag en slem forskrækkelse, da han kunne konstatere, at oplysninger ifølge Politiken er lækket fra de hemmelige møder.

Det kaster mistanke på alle tilstedeværende ved møderne, og det kan vise sig ødelæggende for kampen mod doping, siger Møller, der også som forsker på Aarhus Universitet kan blive ramt, idet han lever af den fortrolighed, han gennem mange år har opnået med et væld af atleter.

Læs også:

Se også: Rasmussen afslører dansk OL-doping

- Uanset, om Politikens artikel er rigtig eller forkert, så står jeg pludselig i den situation, at jeg kan mistænkes for at bryde min tavshedspligt, siger Verner Møller, der som den eneste ved afhøringen blev bedt om at skrive under på, at han ikke må referere, hvad der blev sagt under afhøringen.

- Derfor hverken kan eller vil jeg kommentere Politikens oplysninger, siger Verner Møller.

Læs også:

Se også: Rasmussen tavs om OL-doping

Han er i sin forskning adskillige gange er stødt på eksempler på, at fortrolige oplysninger er blevet lækket i antidopingsystemet. Det gjaldt ikke mindst i Michael Rasmussen-sagen fra 2007, som Møller har gransket i bogen 'Løgn over løgn'.

- Uanset, hvad jeg ved, så vil ingen tro, at gamle hæderkronede Politiken har opdigtet en historie. Jeg kommenterer ikke, om avisens oplysninger er sande eller falske, men jeg konstaterer, at de evindelige lækager betyder, at systemet ikke er til at stole på, og det er ødelæggende for antidoping-arbejdet, siger Verner Møller.

Læs også:

Se også: Hamburger: Erindrer ikke dopingsamtale ved OL

- Hvis ikke man kan have tillid til, at fortrolige oplysninger faktisk bliver håndteret som fortrolige oplysninger, så falder systemet sammen.

- Det er uholdbart, at nogle i organisationerne lækker oplysninger, som hverken kan bekræftes eller afvises. Det kan kaste mistanke på atleter, der ikke har gjort noget galt, og det er et giftigt system, der fungerer på den måde, siger Verner Møller.

Ud over Michael Rasmussen og Verner Møller var Lone Hansen og Christina Hansen fra Anti-Doping Danmark, samt Morten Mølholm og Jesper Frigast fra Danmarks Idræts-Forbund til stede, da Rasmussen i januar blev afhørt om sit kendskab til doping.

1 af 2 Idrætsforsker Verner Møller er chokeret over, at oplysninger fra et fortroligt møde slipper ud. (Foto: Jan Dagø)
2 af 2 Michael Rasmussen er uforvarende blevet hovedperson i en ny dopingsag, idet han ifølge Politiken har fortalt de danske antidopingmyndigheder om doping i OL-byen i 2004 - og de oplysninger er altså blevet lækket. (Foto: Claus Bonnerup)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere