Syg Fuglsang: Bedst ikke at slå mig selv ihjel

Jakob Fuglsang havde problemer med maven og udgik derfor af Paris-Nice

(Arkivfoto: Ernst van Norde)
(Arkivfoto: Ernst van Norde)

Der var på forhånd næret forventninger til et godt resultat for Jakob Fuglsang i årets Paris-Nice, efter han havde vist gode takter i løbene op til det franske etapeløb.

Men i går mistede danskeren over et minut til sine største konkurrenter, og i dag gik det så helt galt, da han måtte udgå undervejs på dagens fjerde. En syg dansker havde fået problemer med maven, og var gået i seng i går aftes med feber:

- Jeg havde ingen appetit og havde ondt i min mave i dag, og når jeg forsøgte at spise og drikke, så kunne jeg ikke. Jeg kunne godt have gennemført i dag, men jeg ville ikke have været i stand til at hjælpe holdet, og jeg var sandsynligvis ikke nået i mål indenfor tidsgrænsen.

Læs også:

Se også: Jakob Fuglsang udgået af Paris-Nice

- Jeg rejser hjem i morgen, men jeg skulle være i stand til at træne igen om et par dage. Mit næste løb er Catalunya (Katalonien Rundt, red.), og det skulle jeg gerne blive klar til. I sidste ende er det nok bedst, at jeg ikke gik for dybt og slog mig selv ihjel her i Paris-Nice, sagde Fuglsang til holdets hjemmeside efter etapen.

Der var dog lidt opmuntring til det kasakhiske hold alligevel, da Maxim Iglinskiy blev toer og Enrico Gasparotto firer på dagens etape. I den samlede stilling ligger holdets ukrainer Andriy Grivko på andenpladsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere