Kyllingen smider bombe i retten

Michael Rasmussen forklarer nu sin rolle i whereabouts-sagen. Her han fortalte han, at Denis Menchov var dopet

Michael Rasmussen sejrer på Col d'Aubisque - samme efter bliver han smidt ud touren. (Foto: Claus Bonnerup)
Michael Rasmussen sejrer på Col d'Aubisque - samme efter bliver han smidt ud touren. (Foto: Claus Bonnerup)

Michael Rasmussen smed torsdag en bombe under sin retssag mod Rabobank. Her afslørede han, at den tidligere Rabobank-kaptajn Denis Menchov og nuværende Katusha-stjerne var dopet i sin tid på det hollandske storhold. Dennis Menchov har aldrig selv indrømmet doping.

Dennis Menchov er dobbelt Vuelta-vinder (2005 og 2007), Giro-vinder i 2009 og toer i Tour de France (2010).

Den detroniserede cykelstjerne, der tidligere på vinteren selv erkendte et massivt dopingmisbrug, er i retten i sagen mod netop Rabobank og holdets daværende sportsdirektør Theo de Rooij for uberettiget fyring i Touren 2007.

- (Michael, red.) Boogerd, (Denis, red.) Menchov og jeg rejste til Wien for at få en blodtransfusion, sagde danskeren blandt andet.

Derudover er Theo de Rooij uvidende, uskyldig og ren som sne i sagen om Michael Rasmussens whereabouts og doping generelt på det hedengangne Rabobank-mandskab.

Det meddelte den tidligere sportsdirektør selv, da han torsdag over middag besteg vidneskranken i Arnhem og blev udspurgt af Michael Rasmussens advokat.

- Vidste du, at der blev anvendt doping på holdet?

- Nej.

- Kendte du til Michael Rasmussens misbrug?

- Nej, jeg stolede på holdets læger. Generelt var jeg ikke involveret. Jeg holdt mig altid langt væk. Det var et anliggende mellem rytter og læge. Der er et tillidsforhold.

- Kendte du til Bjarne Riis' mail til Jan Raas (Rabobanks tidligere manager, red.), hvori han advarede mod Rasmussen?

- Nej.

de Rooij fortalte endvidere, at han under Tour de France i 2007 meddelte Rabobank, at Rasmussen havde fået en advarsel.

- Jeg ved ikke præcist hvornår, jeg gjorde det. Den bøde, vi havde tildelt ham på daværende tidspunkt, havde vi ikke drøftet med banken, sagde han.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere