Læge: Rabobank kendte til Rasmussens løgn

Theo de Rooij har fortalt, at han vidste til Michael Rasmussens whereabouts, fortæller tidligere holdlæge hos Rabobank nu

Michael Rasmussen vinder på Col d'Aubisque i den gule trøje. Kort efter smider Rabobank ham ud af Touren. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)
Michael Rasmussen vinder på Col d'Aubisque i den gule trøje. Kort efter smider Rabobank ham ud af Touren. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)

Der var tale om hykleri på højeste niveau, da Rabobank-mandskabet smed Michael Rasmussen ud af Tour de France i 2007.

Det siger den tidligere holdlæge Jan-Paul van Mantgem torsdag indirekte i retssalen i Arnhem, hvor danskeren slås med det tidligere hollandske storhold om 42 millioner kroner i erstatning.

van Mantgem var ansat som hjertespecialist under løbet og arbejdede for holdet i Tour de France i perioden 2000-2010. Han vedstår, at han ikke vidste noget om whereabouts før løbet.

Først en uge inden løbet i 2007 blev han bevidst om, at Michael Rasmussen havde misset sine dopingkontroller. Sportsdirektør Theo de Rooij afslørede i en samtale med lægen en uges tid inden løbet, at han ikke følte, at han kunne tage Rasmussen med til Touren.

- Mange mennesker var klar over, at Rasmussen havde misset tre dopingkontroller. De Rooij, Leinders (daværende Rabobanklæge Geert, red.), Tour-arrangørerne og UCI var klar over, at Rasmussen havde misset alle tre dopingkontroller, sagde van Mantgem til Rabobanks advokat.

Et vidneudsagn, der i den grad styrker den danske rytters troværdighed og sag.

Alligevel kom Rasmussen med og var tæt på at vinde, inden han blev pillet ud efter sejren på 16. etape.

Han har tidligere fået tilkendt fem millioner kroner i erstatning for uberettiget at være blevet smidt ud. Den afgørelsen ankede danskeren, og det er den appelsag, der sandsynligvis finder sin afgørelse i dag torsdag.

Opdateres... Michael Rasmussen skal selv afhøres senere på dagen... Ekstra Bladet følger sagen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere