Alex R. overvejer Movistar

Alex Rasmussens karantæne for rod med whereabouts udløber om to uger, men han har stadig ikke fundet en arbejdsgiver

Der er endnu ikke landet en kontrakt på Alex Rasmussens bord. (Foto: Claus Bonnerup)
Der er endnu ikke landet en kontrakt på Alex Rasmussens bord. (Foto: Claus Bonnerup)

Midt i marts udløber den karantæne, som Alex Rasmussen blev idømt for at fumle med sine whereabouts-oplysninger, og han er dermed klar til at genoptage karrieren på cykelsportens højeste niveau.

Han mangler blot en arbejdsgiver. Under hans karantæneperiode har det ligget i kortene, at det amerikanske Garmin-hold ville genansætte ham, men det er endnu ikke sket, og nu er Rasmussen og hans manager ifølge feltet.dk også i dialog med det spanske storhold Movistar om en kontrakt.

- Hvor det ender henne, ved jeg ikke helt, da det er min manager, som styrer det. Det vigtigste for mig lige nu er bare at finde et hold, så jeg igen kan få et nummer på ryggen. Så jeg er klar til at springe på det første og bedste tilbud, siger Alex Rasmussen til feltet.dk.

Rasmussen blev suspenderet umiddelbart før VM i København i 2011, men han blev frikendt af Dopingudvalget under Danmarks Idræts-Forbund, idet Rasmussen alt for længe var blevet holdt uvidende om, at en sag var under opsejling.

Siden underkendte sportsdomstolen CAS den beslutning og idømte Rasmussen 18 måneders karantæne, som altså udløber her i marts.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere