VM: Lasse Norman rykker ned på andenpladsen

OL-guldvinderen i omnium måtte se sin nærmeste konkurrent, australske Glenn O'Shea, overtage førstepladsen.

(Foto: Jens Dresling)
(Foto: Jens Dresling)

Den danske banecykelrytter Lasse Norman Hansen ligger efter tre af seks discipliner på andenpladsen i omnium ved VM i hviderussiske Minsk.

OL-guldvinderen fik sin hidtil dårligste placering i omnium-konkurrencen efter to andenpladser tidligere på fredagen, da danskeren blev nummer seks i aftenens elimination, der blev vundet af hollandske Tim Veldt.

Norman Hansen måtte samtidig konstatere, at australske Glenn O'Shea blev nummer tre og dermed fører den samlede konkurrence.

O'Shea har 7 point, mens danskeren har 10 point på andenpladsen. Takket være en andenplads i elimination, så puster Aaron Gate fra New Zealand med 11 point Lasse Norman Hansen i nakken.

Elimination hører ikke til danskerens favoritdiscipliner, og derfor er det ikke utænkeligt, at OL-vinderen kan gøre sig gældende, når de sidste tre omnium-discipliner - forfølgelsesløb, scratch og 1000 meter på tid - bliver kørt lørdag.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere