Den hollandske avis Algemeen Dagblad bragte torsdag nyheden om, at den tidligere toprytter og nuværende tv-kommentator Michael Boogerd ville blive forment adgang til skærmen, hvis ikke han totalt blotlagde sin fortid på det dopinginficerede Rabobank-mandskab.
En god historie. Men åbenbart for god til at være sand. Senere torsdag kom Boogerds chef på tv-stationen NOS sin kommentator til undsætning og slog fast, at der aldrig er stillet krav til Boogerd om at fortælle alt.
Redaktøren, Maarten Nooter, understreger dog, at han som journalist har en journalistisk interesse i at få Boogerds fulde historie og få klarlagt, hvad der skete på Rabobank, da Boogerd var rytter på holdet.
Se mere:
Se også: Hollands Rolf afkræves svarRolf Sørensen og Michael Rasmussen har på Rabobank været holdkammerater med Boogerd. Rasmussen har tilstået omfattende dopingmisbrug, mens Sørensen afviser enhver tale om, at hans flotte resultater skulle være opnået med ulovlige midler.
En række andre Rabobank-ryttere har fortalt om organiseret doping på det hollandske hold. Michael Boogerd har intet tilstået, men han har antydet, at han har noget på samvittigheden.
- Hvis jeg er den eneste, der fortæller, hvad jeg ved, bliver jeg hurtigt syndebuk, sagde Boogerd i december.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.