Contador slipper for at vidne i Fuentes-sag

Bjarne Riis' spanske kaptajn skal alligevel ikke møde op og svare på spørgsmål i retssag mod Eufemiano Fuentes

Alberto Contador slipper for en tur i retten. (Foto: Corbis)
Alberto Contador slipper for en tur i retten. (Foto: Corbis)

Alberto Contador slipper for at sidde i vidneskranken i retssagen mod dopinglægen Eufemiano Fuentes.

Det var ellers planen, at Team Saxo-Tinkoff-kaptajnen skulle møde op i retten og svare på spørgsmål på fredag.

Contador var indkaldt som vidne for den tidligere Once og Liberty Seguros-manager Manolo Saiz, men det bliver ikke nødvendigt, oplyser Saiz' forsvarsadvokat Ignacio Arroyo over for VeloNews.

Se også: Hamilton under ed: Riis førte mig til dopinglæge

- Jeg ved ikke, hvad Contador ville kunne bidrage med til sagen. Vi har allerede haft flere tidligere Liberty Seguros-ryttere i vidneskranken. Det vi ville bruge Contador til, har vi allerede fået vist retten, siger Arroyo til VeloNews.

Forsvarsadvokaten henviser til, at Joseba Beloki og to andre ryttere allerede har slået fast over for retten, at Liberty Seguros ikke arbejdede sammen med Eufemiano Fuentes i 2006.

Selv om Alberto Contador er blevet kædet sammen med Eufemiano Fuentes, så har både Contador og Fuentes nægtet, at de har arbejdet sammen.

Se også: Cykel-ekspert: UCI var tvunget til at udvide World Tour

Fuentes er anklaget i sagen, der er kendt som Operacion Puerto, for at forbryde sig mod folkesundheden.

Tirsdag var det amerikanske Tyler Hamilton, der svarede på spørgsmål. Hamilton fortalte, at han arbejdede sammen med Fuentes fra 2002 til 2004, mens han optrådte for Bjarne Riis' Team CSC, efter at Riis havde foreslået, at Hamilton og Fuentes mødte hinanden.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere