'Rolf Sørensen gør TV2 dumme'

DCU-direktør Jesper Worre finder det problematisk, at Rolf Sørensen fungerer som ekspert-kommentator hos TV2

Jesper Vorre mener ikke, at Rolf Sørensen med sin fortid hos Rabobank altid holder sig til sandheden, når han i sin rolle som ekspert hos TV2 forholder sig til doping. (Foto: Polfoto).
Jesper Vorre mener ikke, at Rolf Sørensen med sin fortid hos Rabobank altid holder sig til sandheden, når han i sin rolle som ekspert hos TV2 forholder sig til doping. (Foto: Polfoto).

Michael Rasmussen doping-bekendelse gør det mere paradoksalt, at Rolf Sørensen fungerer som ekspert-kommentator for TV2 Sporten, mener direktør for Danmarks Cykle Union (DCU) Jesper Worre.

- Rolf er med til at gøre TV2 dummere. De har en ekspert, som de ikke kan spørge om nogle emner, for han taler ikke sandheden. Og det handler ikke om, om han har dopet sig eller ej, men han fortæller ikke sandheden, for så havde TV2 ikke behandlet Michael Rasmussen-sagen i 2007, som de gjorde. Eller som de har gjort siden for den sags skyld. Det er et problem, at Sørensen sidder i den ekspertrolle, siger Jesper Worre til Sporten.dk.

Se også:

Se også: Rolf trods dopingbeskyldninger: Jeg ER ren!

Det er ingen hemmelighed, at DCU symboliseret ved Jesper Worre og den netop afgåede formand Tom Lund har været nogle af Michael Rasmussens skarpeste kritikere. Da han i 2007 var ved at vinde Tour de France, var det Jesper Vorre, som fandt det nødvendigt at offentliggøre, at Michael Rasmussen havde forsømt at fortælle dopingmyndighederne, hvor han opholdt sig.

Efterfølgende blev DCU fra flere sider stærkt kritiseret for at have lækket oplysningerne, og Jesper Worre mener, at kritikken til dels skyldtes TV2's måde at håndtere sagen på.

- Vi har været under hårdt pres, og det skyldes blandt andet pressen og specielt TV2, som har negligeret problemerne. Rolf Sørensen sidder ikke og er helt ærlig i studiet, og det har også lagt pres på os. Efter det her tror jeg godt, at folk kan se, at det ikke var helt idiotisk, det vi gjorde dengang. Michael Rasmussen var dopet op over begge ører i 2007, siger Jesper Worre til Sporten.dk.

Læs også:

Se også: Holdkammerater med danskere: Vi dopede os

Han har sagt, hvad han har på hjerte, og at han derfor ikke ønsker at uddybe sin holdning til Ekstra Bladet. Det er ikke lykkes at få en kommentar fra TV2's sportschef Frederik Lauesen. Hidtil har meldingen lydt, at Rolf Sørensen også skal dække Tour de France for stationen til sommer og i det hele taget fortsætter som kommentator.

Jesper Worre siger, at Rolf Sørensen er en del af tavshedens lov i cykelsporten, og at han med sin baggrund derfor ikke synes, han kan sidde som ekspert på en tv-station med public service-forpligtelser. Rolf Sørensen kørte i flere sæsoner hos Rabobank, hvor Michael Rasmussen og flere andre ryttere har fortalt, at doping var en del af hverdagen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere