Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Vildt felt i Post Danmark Rundt

Både Bradley Wiggins og Mark Cavendish deltager også i årets Post Danmark Rundt

Bradley Wiggins er den første Tour-vinder siden Bjarne Riis i 1996, der stiller op i Post Danmark Rundt efter at have vundet Tour de France. Her fører han feltet foran verdensmester Mark Cavendish. (Foto: AP/Laurent Cipriani)
Bradley Wiggins er den første Tour-vinder siden Bjarne Riis i 1996, der stiller op i Post Danmark Rundt efter at have vundet Tour de France. Her fører han feltet foran verdensmester Mark Cavendish. (Foto: AP/Laurent Cipriani)

Der er efterhånden blevet samlet et temmelig stærkt felt til det danske etapeløb Post Danmark Rundt.

I dag meddeler arrangørerne således, at det engelske Team Sky med stjernerytterne Bradley Wiggins (Tour de France-vinder og OL-enkeltstartsmester) og Mark Cavendish (verdensmester) i spidsen også er kommet på deltagerlisten, der i forvejen tæller superryttere som Andre Greipel og Tom Boonen.

Læs også:

Se også: Tour-kanon kører Post Danmark Rundt

Der er dermed lagt op til nogle drabelige etape-afslutninger på bl.a. Frederiksberg Allé, hvor løbet afsluttes 26. august efter start i Randers 22. august.

- At vi kan præsentere en verdensmester i den klassiske trøje og en Tour de France-vinder og olympisk mester taler for sig selv. Det er ganske enkelt cykelsportens største stjerner, der kommer til Danmark. Det er uden tvivl det stærkeste felt, vi nogensinde har haft, og jeg kan kun opfordre danskerne til helt gratis at komme ud og opleve disse verdensstjerner, siger Post Danmark Rundts løbsdirektør, Jesper Worre, i en pressemeddelelse.

Team Skys hold til Post Danmark Rundt tæller desuden Geraint Thomas, Peter Kennaugh, Michael Rogers, Richie Porte, Luke Rowe og Davide Martinelli.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen