Sensationel DM-vinder: Det er helt vildt

21-årige Sebastian Lander vandt DM i landevejscykling efter et imponerende udbrud over 200 kilometer

Sebastian Lander vandt U23-DM for under en måned siden. (Foto: Richard Skovby/Polfoto)
Sebastian Lander vandt U23-DM for under en måned siden. (Foto: Richard Skovby/Polfoto)

Team Saxo Bank plejer at sidde tungt på sagerne ved DM i cykling, men på en drivvåd søndag i Hammel var det meget overraskende tredjedivisionsrytteren Sebastian Lander, der kom først over stregen.

Det havde Glud & Marstrand-LRØ-rytteren også svært ved at forstå.

- Det er helt vildt. Jeg forstår det ikke. Det havde jeg ikke regnet med. Jeg kom allerede væk fra starten og sad i udbrud over 200 kilometer.

- Det er sgu hårdt, men vi kørte som et hold hele dagen, og vi viser, at det, vi er bedst til, er at samarbejde og køre lige til stregen, siger Sebastian Lander.

Læs også:

Se også: 21-årig sensationel vinder af DM i cykling

Sidst det skete, at Saxo Bank missede en DM-titel var i 2007, da Alex Rasmussen vandt løbet.

Med DM-titlen for eliten kan Sebastian Lander kalde sig dobbelt dansk mester. Han er også dansk mester for U/23-ryttere i år.

- Det havde jeg ikke regnet med, men det lykkedes. Stor tak til holdet, siger Sebastian Lander.

- Jeg håber selvfølgelig, at det vækker lidt opsigt ude på de andre hold, altså de professionelle hold. Men det er også bare endnu et stort resultat i min karriere. Det er fantastisk, siger Lander.

Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen