Så fik Andy Schleck sin Tour-sejr

Cykelrytteren Andy Schleck fik tirsdag den gule førertrøje for Tour de France 2010 overrakt i Luxembourg

Tour-sejren 2010 tilhører nu Andy Schleck (Foto: Claus Bonnerup)
Tour-sejren 2010 tilhører nu Andy Schleck (Foto: Claus Bonnerup)

Under en seance i hjembyen Mondorf i Luxembourg fik Andy Schleck tirsdag overrakt den gule førertrøje fra Tour de France 2010.

Radioshack-rytteren, som dengang kørte for Team Saxo Bank, fik tildelt sejren i det franske etapeløb, efter Alberto Contador på grund af sin dopingdom blev frataget sin triumf.

Læs mere:

Se også: Schleck: Jeg er ked af det

- Det er stort at modtage denne trøje, men for mig ændrer det intet. Det er ikke som en sejr, siger Andy Schleck.

- Det er ikke det samme som at træde op på et sejrspodium. Men trods det er jeg glad for denne ceremoni med deltagelse af folk, jeg gerne ville se.

Se også:

Se også: Midt i nedturen: Riis får Tour-sejren

Luxembourgeren blev nummer to i løbet efter Alberto Contador, som testedes positiv for clenbuterol i forbindelse med den sidste hviledag i løbet det år.

Sagen fik dog et langt efterspil, og først i februar i år blev spanieren dømt og frataget sine resultater siden Tour de France 2010.

Contador er fri til at køre cykelløb igen efter årets Tour de France.

0 kommentarer
Vis kommentarer