Bruyneel: Har virkelig ondt af Fuglsang

Sportsdirektøren hos Radioshack-Nissan ærgrer sig over Jakob Fuglsangs afbud til Giro d'Italia

Jakob Fuglsangs sportsdirektør hos Radioshack-Nissan, Johan Bruyneel, er ked af, at han må undvære sit klassementshåb i Giro d'Italia.

Smerter i hånden og knæet tvang fredag Fuglsang til et afbud til etapeløbet, der begynder næste lørdag i Herning.

- Det gør mig meget ked af det, for Jakob havde gjort Giro'en til sit store sæsonmål, siger Johan Bruyneel til holdets hjemmeside.

- Han har brugt meget tid - og brugt sine egne penge på højdetræning - for at være i den bedst mulige form til løbet. Jeg har virkelig ondt af ham, men det er urealistisk at tage ham med og tro på et mirakel.

Læs også:

Se også: Fuglsang opgiver Giro på grund af smerter

- Giro'en er et vigtigt løb for vores hold, og nu skal vi tænke os om og ændre strategien for de tre uger, fortæller Bruyneel.

For en måned siden brækkede danskeren hånden i forbindelse med Catalonien Rundt, og for to uger siden fik han også smerter i knæet under en højdetræning.

Lægerne hos Radioshack-Nissan har vurderet, at det indebærer en al for stor risiko for Fuglsang, hvis han kører det tre uger lange etapeløb.

Jakob Fuglsang måtte fredag opgive at stille til start på tredje etape af Romandiet Rundt på grund af tiltagende smerter.

Giro d'Italia begynder på næste lørdag i Herning, og når også forbi Horsens mandag den 7. maj.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere