Våde veje ødelagde en Alex-topplacering

Enkeltstartsspecialisten Alex Rasmussen var ni sekunder langsommere end Geraint Thomas i Romandiet Rundt

Øv-dag i regnen (Foto: Garmin-Barracuda)
Øv-dag i regnen (Foto: Garmin-Barracuda)

Alex Rasmussen var tirsdag et godt stykke fra at nappe prologsejren i Romandiet Rundt.

Den danske enkeltstartsspecialist var ni sekunder langsommere end vinderen, Geraint Thomas fra Team Sky. Det resulterede i en 10.-plads for Rasmussen, der var Danmarks bedste bud på en sejr.

Se også:

Se også: Alex R: Chancen for sejr bliver ikke større

Med til historien hører dog, at den danske tempo-tonser ikke havde optimale forhold at køre i - i forhold til de fleste af feltets øvrige ryttere - da han måtte gennemkøre de 3340 meter på våde veje.

- Jeg gjorde mit bedste på trods af de våde vilkår. 10'er i dag. Håber at Giroen vil favorisere mig, lød det fra danskeren på hans twitterprofil efter etapen.

Det tog blot Geraint Thomas 3.29 minutter at tilbagelægge den lille tur i startbyen, inden de mere alvorlige strabadser starter på anden etape, der køres onsdag.

Toer blev RadioShacks unge italiener Giacomo Nizzolo, mens prologvinderen fra 2008, Mark Cavendish, tog tredjepladsen og var fem sekunder langsommere end Geraint Thomas.

Læs også:

Se også: Alex R. til høring under Giroen

Bedstplacerede rytter fra Team Saxo Bank blev Manuele Boaro, der sluttede på niendepladsen i samme tid som Alex Rasmussen.

Romandiet Rundt består af seks etaper og afsluttes på søndag.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere