Bossen til Fuglsang: Top-5 er realistisk

Selvom Jakob Fuglsang føler sig svækket af sin skade, tror hans chef Johan Bruyneel stadig på et topresultat

Du ka' godt, Jakob (Foto: RadioShack-Nissan-Trek)
Du ka' godt, Jakob (Foto: RadioShack-Nissan-Trek)

Jakob Fuglsang har nedtonet sin chance for et topresultat i Giro d'Italia, efter han tidligere på sæsonen blev skadet med et brækket håndled.

Men hans chef på Radioshack-Nissan-Trek, Johan Bruyneel, bevarer troen på, at danskeren kan blande sig i toppen.

- Han har haft lidt forsinkelse i sine forberedelser, men det er ikke nødvendigvis et tilbageskridt for ham, siger Johan Bruyneel til Berlingske.

Se også:

Se også: Endelig comeback til Fuglsang

- Giro d'Italia er et tre uger langt løb, og den sidste uge er rigtig hård, og derfor er det bedre at være frisk fra start og stærk til den sidste uge.

Belgieren er en af feltets mest erfarne sportsdirektører, og han soler sig i succes, hvad angår de store etapeløb. Johan Bruyneel har stået i spidsen for ni sejre i Tour de France.

Han mener, at Jakob Fuglsang trods skaden kan nå sit oprindelige mål - en top-5:

- Det er måske ikke muligt for ham at vinde Giro d'Italia, men jeg tror, et realistisk mål er top-5. Jeg vil være tilfreds med en fjerdeplads eller femteplads. Og hvis det er muligt, hvorfor så ikke også snakke om at komme på podiet?

Se også:

Se også: Basso bange for Fuglsang

Det ville være yderst bekvemt for Johan Bruyneel, hvis Fuglsang kan høste lidt hæder i det italienske etapeløb, da Radioshack-Nissan-Trek har ikke haft den bedste sæson hidtil.

Fabian Cancellara missede de helt store klassikersejre i foråret, da et styrt kostede ham et brækket kraveben, og senest skuffede brødrene Schleck i Ardennerne.

Giro d'Italia starter lørdag 5. maj med en enkeltstart i Herning. Herefter følger to etaper i Jylland, inden rytterne flyver til Italien om tirsdagen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere