Basso bange for Fuglsang

Ivan Basso frygter danske Jakob Fuglsang i kampen om den lyserøde Giro d'Italia-førertrøje

Fuglsang er én af mine største konkurrenter, vurderer Basso. (Foto: Bas Czerwinski/AP)
Fuglsang er én af mine største konkurrenter, vurderer Basso. (Foto: Bas Czerwinski/AP)

Hvis Ivan Basso skal have held til at vinde sit tredje Giro d'Italia, så skal han holde Jakob Fuglsang i kort snor.

Det fortæller den italienske cykelrytter til sporten.dk.

- Han er en af mine største konkurrenter, for han har vist store forbedringer som rytter. Han er meget udholdende, og han har en god attitude som bjergrytter. Jeg tror kun, at han mangler noget mere tro på sig selv for at tage det sidste skridt, siger han til sporten.dk.

Læs også: Contador og Basso skal vidne i dopingsag

Basso, der tidligere kørte for Bjarne Riis og det daværende, danske Team CSC, er endvidere glad for, at Giroen i år kommer til at starte i Danmark.

- Jeg har smukke minder om Danmark. Det er et dejligt land at være i, og jeg vandt der i 2005. Jeg husker den store varme fra danskerne. Jeg følte hele vejen igennem en stor støtte. Jeg håber, de husker mig, og at de vil støtte mig gennem de danske etaper i Giroen, siger Basso.

Den 95. udgave af verdens næststørste etapeløb starter med en prolog 5. maj i Herning. Derefter følger to etaper mere på dansk jord.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere