Chris Anker spændt på møde med monsterbakke

Cykelrytteren Chris Anker Sørensen har for første gang en fri rolle i klassikeren Flèche Wallonne onsdag

Der bliver brug for at suge luft ind på den sidste stejle stigning i Fleche Wallonne (Arkivfoto: Claus Bonnerup)
Der bliver brug for at suge luft ind på den sidste stejle stigning i Fleche Wallonne (Arkivfoto: Claus Bonnerup)

Sidste år på denne tid kværnede Chris Anker Sørensen løs på toppen af sin form, og den danske Team Saxo Bank-rytter føler efter et veloverstået Amstel Gold Race søndag, at han er på vej mod samme styrkegrader.

Derfor ser han frem mod onsdagens belgiske Ardenner-klassiker Flèche Wallonne.

- Jeg tror, at jeg på en god dag kan køre i top-10 i Flèche. Jeg glæder mig til onsdag, så jeg kan få en indikation af, hvor jeg står, siger Chris Anker Sørensen.

Læs også:

Se også: Stærk Chris Anker melder klar til Amstel

Sidste år sluttede Chris Anker Sørensen som nummer 23 i løbet. Med til den historie hører dog, at han var oppasser for Alberto Contador, som blev nummer 11 - senere blev spanieren frataget den placering på grund af sin dopingdom.

- Sidste år arbejdede jeg meget for Alberto. Jeg sad ude i vinden for ham og førte ham frem. Det slipper jeg for i år, hvor han ikke er med.

- De tidligere år har jeg kørt for brødrene Schleck, så det er faktisk første år, at jeg kan køre min egen chance og prøve mig af, siger Sørensen.

Den 27-årige bjergrytter kommer formentlig til dele kaptajnrollen med den danske mester Nicki Sørensen og hollænderen Karsten Kroon.

Se også:

Se også: Riis: Vi sidder med i finalen

Flèche Wallonne er kendt for den stejle afslutning i Huy, kendt som Mur de Huy, hvor stigningsprocenterne visse steder når over 15, og i et enkelt sving helt op i spektakulære 26 procent, og den ligger bedre til danskeren end Cauberg-stigningen, som er afslutning i Amstel Gold Race.

- Mur de Huy er ikke så lang, men den er trods alt en kilometer og den er temmelig stejl, så det er en stigning, der passer mig ganske udmærket. Jeg er lidt spændt på at se, hvordan og hvorledes det går onsdag, siger Chris Anker Sørensen.

Vigtigst i danskerens klassikerprogram er dog søndagens Liege-Bastogne-Liege, hvor han sidste år blev nummer seks.

- Jeg håber, at jeg kan gentage det gode resultat og måske forbedre det.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere