Bliv en del af Giro d'Italia i Danmark

Deltag i cykelløb fra København til Herning og følg 1. etape af Giro d'Italia på nærmeste hold

Alex Rasmussen er blandt de danskere, der skal køre Giro d'Italia. Han er desuden med i favoritfeltet på prologen. (Foto: Garmin-Barracuda)
Alex Rasmussen er blandt de danskere, der skal køre Giro d'Italia. Han er desuden med i favoritfeltet på prologen. (Foto: Garmin-Barracuda)

Er du cykelfan - både som aktivt udøvende og tilskuer?

Så har du nu alletiders mulighed: Kør selv fra København til Herning - og følg derefter med i første etape af Giroen dagen efter.

Blandt andre Hjerteforeningen arrangerer 4. maj et cykelløb fra København til Herning, hvorefter deltagerne næste dag kan følge enkeltstarten, der åbner Giro d'Italia.

Afgang er fra Polititorvet i København til Odden, cirka 110 kilometer, hvorfra alle tager færgen til Århus. Fra Århus køres der via Silkeborg til Herning, en strækning på cirka 85 kilometer

100 kroner af billetprisen går til Hjerteforeningen.

Løbet er inddelt i fem grupper, som er afhængig af hvor hurtigt du kører i gennemsnit. Grupperne er 26 km/t, 28 km/t, 30 km/t, 32 km/t og 34 km/t. Der vil være depoter halvvejs på hver etape med forsyninger og udstræk. Hvert felt køre med motorcykelmarshalls der sørger for at vi kommer flydende frem og følgebiler til at klare de værste små reparationer og opsamling af ryttere der må stå af.

Når du kommer frem afleverer du din cykel. Derefter er der omklædning og aftensmad inden du kan opleve præsentationsrunden af holdende til årets Giro d’Italia.

Vi overnatter i Herning og næste dag er der brunch og du kan få lejlighed til at snuse til stemningen omkring det næststørste etapeløb i Europa. Ud på eftermiddagen åbnes et eget lukket området for cykelløbets deltagere lige ud til enkeltstart ruten, så du kan opleve cykel stjernerne på 1. række.

Efter etapen kører du til København i luksusbusser og forventes at være hjemme lige over midnat. Din cykel pakkes og transporteres forsvarligt til København.

Du kan købe billet til cykelløbet her

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere