Verdensmester skadet i træningsulykke

Tyskeren Tony Martin, der vandt VM-enkeltstarten i København sidste år, pådrog sig brud på kindbenet, da han ramte en bil under træning

Hårdt sammenstød med bilen for Martin (Foto: AP)
Hårdt sammenstød med bilen for Martin (Foto: AP)

Verdensmesteren i enkeltstart, tyske Tony Martin, blev onsdag slået bevidstløs, da han nær sit hjem i Schweiz kolliderede med en bil under træning.

Det meddeleler hans Omega Pharma-Quick Step-mandskab i en pressemeddelelse.

Se også: Tysk tempomonster satte VM-rekord i København

- Han blev øjeblikkeligt bragt til det lokale hospital i Munsterlingen i Schweiz, hvor det blev konstateret, at han havde pådraget sig et brud på kindbenet, og at han formentlig skal opereres, lyder det i pressemeddelelsen.

Torsdag morgen blev Martin transporteret i ambulance til Universitetshospitalet i Zürich, hvor yderligere undersøgelser skal fastlægge den videre behandling. Martins familie er hos ham på hospitalet.

Se også: Leipheimer kørt ned under træning

Tony Martin er den anden Omega Pharma-Quick Step-rytter, der inden for kort tid er sat ud af spil under træning. Kort før Baskerlandet Rundt blev amerikaneren Levi Leipheimer også ramt af en bil og måtte opgive at stille til start. Han blev siden fløjet hjem til Californien, hvor han fik konstateret brud på det ene ben.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere