Cykelkomet: Jeg vil køre for Riis

Den nye, danske cykelkomet, Mads Würtz Schmidt, har et drømmehold, og det er dansk

Mon ikke Mads Würtz Schimdt kniber sig i armen? (Arkivfoto: Thomas Sjørup)
Mon ikke Mads Würtz Schimdt kniber sig i armen? (Arkivfoto: Thomas Sjørup)

Han ligner netop nu det helt store fremtidshåb i dansk cykling. I efteråret imponerede han på hjemmebanen, da han sikrede sig VM-guld på enkeltstart i de københavnske gader. I går føjede han så endnu en pragtpræstation til CV'et, da han vandt juniorernes Paris-Roubaix.

Læs også:

Se også: Dansker vinder juniorernes Paris-Roubaix

18-årige Mads Würtz Schmidt har fået folk fra den internationale cykelverdenen til at spærre øjnene op, hvor både Omega Pharma-Quickstep i skikkelse af Brian Holm, og Garmin-Barracuda ved Johnny Weltz har bekræftet deres store interesse i at tilknytte danskeren.

Læs også:

Se også: Garmin bejler til dansk Roubaix-vinder

- Der kommer nok en del tilbud efter de her resultater, og dem skal jeg så sætte mig ned og se på sammen med de folk, der hjælper mig. Og så må vi vurdere det hele. Min drøm er selvfølgelig at få en professionel kontrakt, siger den unge danske Paris-Roubaix-vinder til sporten.tv2.dk.

Men der hvor Würtz Schmidt allerhelst ser sin fremtid ligge, er på det danske World Tour-mandskab.

- Team Saxo Bank. At kunne køre for det danske hold er en stor drøm for mig, lyder det fra den 18-årige cykelrytter.

Bjarne Riis er imponeret over den unge verdensmester Mads Würtz Schmidt. (Foto: Thomas Sjørup) Cykling - 22. sep. 2011 - kl. 16:29 Riis hylder dansk verdensmester

En udmelding der må glæde holdejer Bjarne Riis, og som ganske givet snart skal vise interesse for den unge dansker, hvis han ikke skal miste ham i den hårde konkurrence blandt cykelsportens største hold..

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere