Jonathan Cantwell blev efter gårsdagens semiklassiker, Scheldeprijs, kørt på hospitalet efter et styrt kort efter målstregen.
- Johnny landede uheldigt i faldet, men efter han havde sundet sig lidt troede vi, han var ok, fortæller sportsdirektør Nick Gates til Team Saxo Banks hjemmeside.
- Da han i bussen klagede over tiltagende smerter, sendte vi bud efter en ambulance, som bragte ham på hospitalet, hvor de konstaterede, at hans ene lunge var kollapset.
Heldigvis har han ingen brud, og efter omstændighederne har han det ok, men han skal nu have en pause fra træning og løb på ubestemt tid. En rigtig uheldig udgang for ham da han var i rigtig god form, siger Gates.
Australieren har i 2012 vundet to sejre for Team Saxo Bank.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.