Cavendish scorer sit livs gevinst

Verdensmester Mark Cavendish og brystbomben Peta Todd er blevet forældre til en lille pige. - Den lykkeligste dag i mit liv, siger Cavendish

Supersprinteren og modelkæresten har fået en lille ny (Foto: Kenneth Meyer)
Supersprinteren og modelkæresten har fået en lille ny (Foto: Kenneth Meyer)

Et utal af sejre med triumfen ved VM i København som den fornemste har givet briten Mark Cavendish mange lykkelige dage i hans 26-årige liv, men den bedste dag i spurtkongens liv hidtil oplever han i dag, idet han er blevet far for første gang.

- Delilah Grace Cavendish blev født for et par timer siden, annoncerede Cavendish på Twitter ved halv to-tiden onsdag morgen.

Se også: Boss håber baby er hurtig som Cavendish

- Hun og Peta Todd (Cavendish' kæreste, red.) har det godt. Jeg er så stolt af mine piger. Det er den lykkeligste dag i mit liv, skrev Cavendish, som i de seneste par år har dannet par med Peta Todd, der er en kendt, brystsvær nøgenmodel i England. Hun trak sig dog tilbage fra sin modelkarriere, da hun blev gravid sidste år.

Den lille pige var programsat til at ankomme til denne verden i morgen, og Cavendish aflyste derfor sin deltagelse i det belgiske endagsløb Scheldeprijs, som køres i dag, og som Cavendish vandt sidste år.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere