Evald: UCI vrøvler - Contador skal til CAS

Alberto Contador bør opsøge CAS for at få rettet op på UCI's fejltolkning af regel, mener juraprofessor

Ifølge den internationale cykelunions (UCI) fortolkning af reglerne kan Alberto Contador ikke optjente point til sin arbejdsgiver i de kommende to år, hvilket vil være et stort problem, hvis han vælger at fortsætte hos danske Team Saxo Bank.

Se også: UCI: Riis kan ikke bruge Contadors point i 2013

Men den tolkning af reglerne er helt hen i vejret, siger juraprofessor Jens Evald, som er formand for Antidoping Danmark.

- Det er lodret forkert. Hvis man ændrer reglerne fra det tidspunkt, gerningen er begået, til sagen kommer for retten, kan man ikke skærpe straffen ind imellem. Det er helt åbenbart, siger Jens Evald.

Juraprofessoren mener, at den spanske cykelrytter, som i øjeblikket står uden arbejdsgiver, mens han afsoner en karantæne, bør opsøge den internationale sportsdomstol CAS.

- Contador bør få denne sag undersøgt ved CAS og få en udtalelse om, hvordan sådan en regel bør tolkes. I virkeligheden burde det ikke være Contador, der gjorde det, men anstændigvis UCI.

Se også: Contador kaster håndklædet

Sagen handler om, at UCI har implementeret en ny regel, der betyder, at ryttere ikke kan optjene point til deres hold i en længere periode, efter at de har afsonet deres forseelse.

Reglen er imidlertid indført, efter at Contador begik sin forseelse i 2010, og derfor kan den ikke tælle med, siger formanden for Antidoping Danmark.

- Som international sportsorganisation har man en forpligtelse til at sikre sig, at de regler, man har, også er i overensstemmelse med grundliggende principper, som endda er indeholdt i Wada-koden (dopingreglerne). Det kan jeg ikke se anderledes, siger Evald.

Se også: Riis er stadig på røven <b>Riis er stadig på røven </b>

Hele sagen om optjening af point kan blive en hovedpine for Bjarne Riis og Team Saxo Bank, hvis han ønsker at tegne en ny kontrakt med Contador, når spanieren igen må køre løb efter det kommende Tour de France.

Team Saxo Bank har således brug for en rytter, der kan skrabe nogle point sammen, hvis holdet skal opretholde dets licens som World Tour-mandskab.

Det danske hold fik mandag aften besked om, at det kan beholde licensen som World Tour-mandskab sæsonen ud. Herefter skal licenskomitéen igen vurdere holdets status.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere