Fuglsang i blodigt styrt

Danske Jakob Fuglsang fik plantet et tandhjul solidt i låret, da han styrtede i Tour of Oman

Jakob Fuglsangs knæ har kendt bedre dage. (Foto: Twitter)
Jakob Fuglsangs knæ har kendt bedre dage. (Foto: Twitter)

Jakob Fuglsangs ambitioner om at kunne begå sig i toppen af klassementet af Tour of Oman led i dag et knæk. For på løbets fjerde etape kom den danske RadioShack-Nissan-rytter ganske vist ind med feltet, men det var med alvorlige ridser i lakken.

Efter blot 30 af de 142,5 km i ørkenstaten styrtede rytteren foran Fuglsang, og danskeren røg med benet direkte ind i den styrtedes krank, så tænderne på tandhjulet borede sig ind i silkeborgenserens lår.

Se også: Ny topplacering til Breschel

– Der var en rytter foran mig, som sad og sov lidt, tror jeg. Jeg ved ikke om, han slog styret ud af hænderne på sig selv, eller hvad der skete, men styret røg ud af hænderne på ham, og så endte han på asfalten, og jeg endte hen over ham. Så fik jeg lige et par hakker i låret, siger Jakob Fuglsang til feltet.dk.

Han mener selv, at der er tale om overfladiske skrammer, og det faktum at han gennemførte etapen og endda var med i et udbrud mod slutningen får ham til at være optimistisk omkring morgendagens bjergetape.

Han har tidligere proklameret, at han vil forsøge at gøre en forskel på netop løbets kongeetape – men det kræver dog, at benet ikke får det værre i løbet af natten..

Se også: Kyllingens grænse er nået

– Jeg er så klar, som man kan blive. Nu ser jeg om, jeg ikke kan få taget noget af hævelsen, og så blive helt klar til i morgen. Det er ikke helt optimalt, men løbet er ikke ovre endnu.

– I dag gik det okay efter styrtet, men jeg tror måske også, det bliver værre på andendagen. Heldigvis er der dog nogle kilometer til at få benene i gang på, siger han.

I morgen venter 158 km med afslutning på 'Det Grønne Bjerg' i Jabal Al Akhdar.

1 af 2 Jakob Fuglsang røg i asfalten. (Foto: Claus Bonnerup)
2 af 2 Jakob Fuglsangs knæ har kendt bedre dage. (Foto: Twitter)
0 kommentarer
Vis kommentarer