Tour-arrangører dropper Team Saxo Bank

ASO har valgt at se bort fra det danske cykelhold til det lille etapeløb Criterium International i marts

Bjarne Riis her flankeret af Alberto Contador skal ikke koncentrere sig om Criterium International. (Foto: AP)
Bjarne Riis her flankeret af Alberto Contador skal ikke koncentrere sig om Criterium International. (Foto: AP)

Arrangørerne af Tour de France har fravalgt Team Saxo Bank til Criterium International i marts.

Amauri Sport Organisation, ASO, offentliggjorde tirsdag, hvilke 16 hold der skal kæmpe om sejren i det lille franske etapeløb den 24. og 25. marts.

Team Saxo Bank plejer at deltage med stor succes, og løbet står da også opført i holdets løbskalender.

Se også: Hovedsponsor vil beholde Contador hos Riis

Om den manglende invitation har noget med Alberto Contadors toårige dopingkarantæne at gøre, kan pressetalsmand Fabrice Tiano ikke oplyse.

- Jeg kan ikke sige, hvordan man har udvalgt holdene, siger Tiano.

Se også: UCI sender Riis og Saxo Bank på pinebænken

Pressetalsmanden lover at undersøge, hvorfor Team Saxo Bank ikke har fået en invitation.

Disse 16 hold er udvalgt til at køre Criterium International:

Euskaltel, Garmin-Barracuda, Ag2r, BMC, FDJ-BigMat og Radioshack-Nissan, Colombia-Coldeportes, Team Type 1, Bretagne-Schuller, Cofidis, Saur-Sojasun, Europcar og Project 1t41, Auber 93 og La Pomme Marseille.

0 kommentarer
Vis kommentarer