Kyllingen misunder Contadors billige straf

Et halvt års karantæne og ingen fyring til Alberto Contador er billigt sluppet, mener Michael Rasmussen

Michael Rasmussen mener, at Alberto Contador er sluppet billigt. (Foto: Claus Bonnerup)
Michael Rasmussen mener, at Alberto Contador er sluppet billigt. (Foto: Claus Bonnerup)

Cykelrytteren Michael Rasmussen ved alt om, hvad det vil sige at afsone en karantæne, og han føler, at Alberto Contador er sluppet billigt, efter Bjarne Riis tirsdag annoncerede, at han vil beholde spanieren på Team Saxo Bank.

- Det er to billige år, hvis han har kunnet hæve sin hyre hver måned og køre cykelløb i halvandet år. Det er utrolig billigt sluppet. Det kunne jeg godt have tænkt mig i løbet af de halvandet år, min sag varede, siger Michael Rasmussen - også kendt som 'kyllingen'.

Læs også:

Se også: Saxo-folk: Godt, Contador fortsætter hos os

Bjarne Riis' beslutning om at fastholde støtten til Contador er logisk, mener chefen fra Christina Watches-Onfone.

- Hvis han ville af med Contador, så havde han gjort det for halvandet år siden, allerede inden han havde skrevet den første check ud til ham. Det er afgjort det eneste rigtige, for Contador er hans eneste trumfkort, også på den lange bane.

Systemet har fejlet
Sagsforløbet er dog ikke særlig kønt, vurderer Michael Rasmussen, som blev pillet ud af Tour de France 2007 af sit hold Rabobank, hvorefter netop Contador vandt løbet.

- To år er den straf, clenbuterol ville udløse normalt, men det, man kan diskutere, er, hvornår starttidspunktet skal være. Den dato er måske også grebet lidt ud af den blå luft. Man giver med den ene og tager lidt med den anden.

Læs også:

Se også: Riis og Contador er afhængige af hinanden

- Det største problem ligger i systemet, som startede med at skide ved siden af potten allerede under Tour de France, da man ikke tog ham ud af Touren i 2010.

- I 2007 hev man Vinokourov ud, 48 timer efter han var testet positiv, og Contadors prøve var også analyseret efter to dage. Ikke desto mindre lod man ham køre færdig i Touren. Det var første gang, at systemet begik en stor fejl.

Læs også:

Se også: Alex Rasmussen: Klog beslutning af Riis

- Der er nok foregået rigtig meget, som vi andre ikke ved noget om. Der er nok en grund til, at der foreligger en rapport på 4000 sider. Og vi andre får et halvt A4-ark, hvor man konkluderer, at det muligvis er kosttilskud, siger Michael Rasmussen.

0 kommentarer
Vis kommentarer