Cykelboss: Der kan være penge i doping

Manden bag BMC-holdet trøster Bjarne Riis: Har tjent mange penge på, at hans ryttere er røget i dopingfælden

Alberto Contador og Bjarne Riis er kørt ind i modgang. (Foto: AP)
Alberto Contador og Bjarne Riis er kørt ind i modgang. (Foto: AP)

Bjarne Riis modtog en af karrierens helt store lussinger, da hans spanske superstjerne, Alberto Contador, forleden måtte æde en toårig karantænedom ved den internationale domstol, CAS.

Men måske er der også positive sider ved den hårde dom.

Se også: Jan Ullrich siger undskyld

For hvis man spørger Andy Rihs, der er manden bag Thor Hushovds hold, BMC, og tidligere var chef hos Phonak, så er der faktisk penge at tjene på dopingskandaler.

Det oplevede han, da Floyd Landis røg i skammekrogen efter Tour de France i 2006. Her oplevede Phonak efterfølgende en eksplosion i salget af firmaets høreapparater, hvilket sendte flere milliarder kroner ned i firmaets pengetank.

Se også: Sæsondebut til Chris Anker

- Mærkeligt nok var det ikke alle dopingsagerne, der var negative for virksomheden. Holdet led forfærdeligt, og det gjorde ondt på os, der var involverede. Men det påvirkede overhovedet ikke salget, fortæller han til VG.

Og ifølge Trond Blindheim, der er lektor ved den norske handelsskole, så behøver Riis-sponsoren Saxo Bank ikke frygte et fald i kundekredsen.

Se også: Ny spurt-triumf for verdensmesteren

- For sponsorer er dopingsager ikke negative. Folk er ikke dumme. De skelner mellem mærker og idrætsudøvere. Det er cykelrytteren, der bliver taget for doping, ikke holdet. Folk forbinder ikke personen med firmaet, og de, der har behov for høreapparater, køber dem alligevel, doping eller ej, siger han til VG.

0 kommentarer
Vis kommentarer