Sæsondebut til Chris Anker

Team Saxo Bank gjorde ikke emget væsen af sig på første etape af Tour Mediterraneen

Chris Anker Sørensen trådte til i stedet for sygdomsramte Volodymir Gustav. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)
Chris Anker Sørensen trådte til i stedet for sygdomsramte Volodymir Gustav. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)

Der var sæsondebut til Chris Anker Sørensen i Frankrig, da bjergrytteren gennemførte den 132 kilometer lange og kuperede første etape af Tour Mediterraneen.

Team Saxo Bank-rytteren var med i løbet i stedet for Volodymir Gustov, som var blevet syg.

Chris Anker Sørensen og resten af feltet blev snydt af Jonathan Tiernan-Locke fra Endura Racing, som angreb på en mindre stigning to kilometer fra mål og vandt etapen.

- Vi har ingen sprintere med på holdet, så vi sparede os lidt til lørdag eller søndag, hvor terrænet passer os bedre. Søndag slutter vi opad, og der har vi Rafa (Majka), Chris (Anker Sørensen), Nicki (Sørensen) og Daniel (Navarro) som gode kort, siger Team Saxo Banks sportsdirektør Philippe Mauduit.

Jonathan Tiernan-Locke fører nu løbet, som slutter søndag.

0 kommentarer
Vis kommentarer