Contador-sag stjæler Team DK-chefs passion

Cykelsporten mister troværdighed af et langt forløb som i Alberto Contadors sag, mener Team Danmarks direktør

Contador har fået to års karantæne med tilbagevirkende kraft, og kan cykle igen til august. (Foto: AP)
Contador har fået to års karantæne med tilbagevirkende kraft, og kan cykle igen til august. (Foto: AP)

Sportens retssystem har brugt halvandet år på at behandle Alberto Contadors dopingsag, og det koster dyrt for sportens troværdighed, mener Team Danmarks direktør, Michael Andersen.

- Det bliver svært at finde ud af, hvem der har vundet cykelløbene og hvorfor. Det er et stort problem. Jeg har personligt mistet lidt interessen for det, for når sagsbehandlingstiderne er så lange, bliver det uinteressant, siger Michael Andersen.

Læs også:

Se også: Kyllingen misunder Contadors billige straf

Sportens øverste domstol, CAS, annoncerede mandag, at Alberto Contador får to års dopingkarantæne. Afsoningen sker dog med tilbagevirkende kraft, så han reelt kun skal undvære cykelløb indtil august i år.

Team Danmark-direktøren mener, at hele sportens retssystem bør ændres fundamentalt.

- Det er svært at vurdere, men jeg synes, at det er et problem, at man i sporten har andre retsprincipper, end man har i det almene retssystem.

Et stort problem
- Generelt er jeg tilhænger af, at man har samme retsprincipper. Det vil sige, at det skal være bevisets stilling, der afgør skyldsspørgsmålet. Et eller andet sted, er det et problem med to forskellige retslige principper, siger Michael Andersen.

I den aktuelle sag mod den tredobbelte Tour de France-vinder har det været op til forsvaret at bevise uskyld. Det lykkedes ikke. Derfor fik spanieren en dom på to år med tilbagevirkende kraft.

Læs også:

Se også: Saxo-folk: Godt, Contador fortsætter hos os

- Det er tankevækkende, at der går så lang tid, og det er et problem for cykelsporten generelt, at der går så lang tid fra sagen opstår, til afgørelsen falder.

- Jeg synes ikke, det er det første eksempel, der er sket. Det er et stort problem både for dansk, men især international cykelsport. Det svækker troværdigheden, siger Michael Andersen.

0 kommentarer
Vis kommentarer